Afslører nyt om Eriksen: - Fremgang de seneste uger

Der har været fremgang i forhandlingerne mellem Christian Eriksen og Tottenham de seneste uger

Eriksen i Champions League 1/8-finalen mod Dortmund, hvor han føjede endnu en assist til samlingen. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Eriksen i Champions League 1/8-finalen mod Dortmund, hvor han føjede endnu en assist til samlingen. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Spillet om Christian Eriksens fremtid er måske rykket tættere på en afgørelse.

Ihvertfald hvis man skal tro den engelske journalist Alasdair Gold, som dækker Tottenham for det engelske fodbold-site football.london, og for sine 31.000 Twitter-følgere.

I en Q&A session på football.london søndag eftermiddag blev han spurgt til Christian Eriksens fremtid i klubben. Og for dem, der drømmer om at se mere til danskeren iført Tottenham-farver, må svaret have været særdeles opmuntrende.

- Spurs arbejder hårdt på at forlænge med Eriksen, og jeg har fået fortalt, at der har været fremgang de seneste uger, skrev han.

I samme svar understreger han dog, at Eriksens fremtid også afhænger af, hvordan interessen fra Barcelona og Real Madrid udvikler sig over de næste måneder.

- Tottenham er nødt til at smide alt, hvad de har, efter Eriksen for at få ham til at skrive under, før de spanske giganter begynder at gøre konkrete tilnærmelser, skriver han.

Dele Alli underskrev en ny aftale med Tottenham i oktober. Eriksen er tilsyneladende rykket et skrift nærmere den samme belsutning. Foto: Frank Augstein/AP
Dele Alli underskrev en ny aftale med Tottenham i oktober. Eriksen er tilsyneladende rykket et skrift nærmere den samme belsutning. Foto: Frank Augstein/AP
 

Eriksen, der fyldte 27 i midten af februar, er ifølge journalisten glad for tilværelsen i London, og sætter både stor pris på manager Mauricio Pochettino og holdkammeraterne i klubben.

Og skulle han beslutte at drage videre, vil det blive en hård udfordring at finde en afløser, der kan matche den elegante dansker.

- Pochettino er selvfølgelig klar over, hvor afgørende Eriksen er for hans hold. Og klubben kommer til at kæmpe med at finde en erstatning for så speciel en spiller. En playmaker der løber mere end alle andre, skriver han.

Christian Eriksen skiftede til Tottenham i sommeren 2013, og har siden udviklet sig til at blive en af de bedste playmakere i verden.

Han har i denne sæson spillet 33 kampe for klubben og har bidraget med 7 mål og 12 assist.

Se også: Eriksen får ros fra uventet side: Sammenlignes med verdens bedste

Se også: Eriksen i hopla: Danskerklub slagtet

Se også: Hylder Eriksen efter storkamp: Nu er han tilbage!

47 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere