Afsløret! Storklubber lyver om tilskuertal

Flere engelske klubber fortæller, at de har flere tilskuere på stadion, end hvad tilfældet reelt er. Det viser en stor undersøgelse foretaget af BBC Sport

Wembley til en Premier League kamp mellem de to London-klubber, Tottenham og Fulham. Foto: AP
Wembley til en Premier League kamp mellem de to London-klubber, Tottenham og Fulham. Foto: AP

Det hænder, at man kan spotte flere tomme sæder på de engelske stadions, når Premier League-kampe spilles. Men selv om flere tilskuere bliver væk, melder de engelske klubber alligevel, at stort set alle pladser er besat.

Nu konkluderer en ny undersøgelse af BBC Sport, at flere engelske klubber lyver om antallet af tilskuere, som har fundet sig til rette på stadion.

Værst står det til med West Ham. Klubben forklarer selv, at 97% af pladserne er besat, men det reelle tal er kun 75%.

Samme billede ses i den blå del af Manchester, hvor mestrene kun besidder 83% af pladserne kontra 97%, som klubben selv melder ud. Diskrepansen er også stor i Southampton, der har 14% færre tilskuere end antaget.

Fejlskuddene drejer sig altså om flere tusind tilskuere.

Undersøgelsen har søgt data fra politistyrkerne og kommunalbestyrelserne i nærhed af de 20 Premier League klubber. BBC fik data relateret til syv Premier League klubber.

Kun i Manchester United passede de oplyste tilskuertal med de faktiske.

Alligevel bryder klubberne ingen regler ved at offentliggøre forkerte tilskuertal. Det er lovpligtigt, at klubberne skal kende til antallet af tilskuere af sikkerhedsmæssige årsager, og myndighederne accepterer, at der kan være en forskel.

Emirates Stadium sidste sæson, da Arsenal havde besøg af Watford. Foto: AP
Emirates Stadium sidste sæson, da Arsenal havde besøg af Watford. Foto: AP
 

Problem for gennemsigtigheden
Diskrepansen har fået Football Supporters’ Federation (FSF), der repræsenterer fodboldfans i England, på banen.

Forbundet er kritiske mod klubberne, når de offentliggør data på et falsk grundlag. Det bliver et problem for gennemsigtigheden.

- Hvis klubberne kender det reelle antal af fans, der er på stadion, frem for antallet af billetter, som enten er blevet solgt eller givet væk, så er der ingen grund til, at klubberne ikke offentliggøre det antal,” siger en talsmand fra FSF til BBC Sport.

Rob Wilson, fodboldøkonomisk ekspert, mener, at klubberne lyver om tilskuertallet af kommercielle årsager, fordi det potentielt kan sikre bedre sponsorer og generere en større interesse for at købe sæsonkort.

- Billetterne bliver solgt, hvad enten en person møder op til kampen eller ej. Der, hvor det begynder at blive voldsomt, er, hvis der bliver givet en masse gratis billetter væk for at forsøge at fylde stadion,” forklarer Rob Wilson til BBC Sport.

Arsenals tilskuertal indgår ikke i undersøgelsen, men fanforeningen Arsenal Supporters’ Trust påstår, at det faktiske gennemsnitlige tilskuertal til Arsenals hjemmekampe er omkring 46.000, hvilket er 11.054 færre end det officielle tal.

Tilskueropgørelse i Premier League

Klubber, Klubbens offentliggjorte tilskuertal (% af kapacitet), Reelle tilskuertal (% af kapacitet), Forskel (% af kapacitet)

West Ham, 55.309 (97%), 42.779 (75%), 12.530 (22%)

Manchester City, 53.274 (97%), 45.792 (83%), 7.482 (14%)

Southampton, 29.906 (92%), 25.660 (79%), 4.246 (13%)

Tottenham, 61.843 (69%), 58.103 (65%), 3.740 (4%)

Chelsea, 40.593 (98%), 37.088 (89%), 3.505 (8%)

Watford, 20.319 (95%), 17.171 (80%), 2.602 (15%)

Manchester United, 73.575 (98%), 73.575 (98%), 0 (0%)

Nicklas Bendtner stod tirsdag frem og beklagede sin optræden. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 12. sep. 2018 - kl. 13:43 Har set optagelser: Bendtners kæreste tager fejl
Se også: Fodboldikon i desperat kamp: Lever som hjemløs og sultestrejker

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen