Aftale kollapser: Sammenbrud i nat

Christian Eriksens tidligere træner i Inter kommer alligevel ikke til Tottenham

Aftale kollapser: Sammenbrud i nat

Antonio Conte er færdig i Inter: 'Det er godt for Christian Eriksen'

Antonio Conte har de seneste dage lignet ny manager for Tottenham, men det bliver ikke til noget.

Såvel Skysports, BBC og The Guardian melder nu om et sammenbrud i forhandlingerne.

- Forhandlingerne stoppede sent fredag aften. da Tottenham var bekymret over nogle af Contes krav - herunder tilbageholdenhed med at arbejde med klubbens unge spillere, lyder det hos Skysports.

Ifølge Sky Italia havde Conte også sine betænkeligheder ved at tage Tottenham-jobbet.

- Efter at have overvejet jobbet i flere dage var Conte ikke blevet overbevist om, at Tottenham var et hold, der var klar til at vinde titler lige med det samme, lyder det.

Conte kunne ikke se Tottenham vinde mesterskabet. Foto: JENNIFER LORENZINI/Ritzau Scanpix
Conte kunne ikke se Tottenham vinde mesterskabet. Foto: JENNIFER LORENZINI/Ritzau Scanpix

Conte har vundet mesterskaber med Inter, Chelsea og tre gange Juventus i det seneste årti, men kunne ikke se, hvordan Tottenham kunne indhente springet op til de øverste i Premier League.

Dog erfarer Skysports, at Tottenham på intet tidspunkt har meddelt Conte, at de kræver titler omgående.

Antonio Conte ventes nu at tage et sabbatår uden trænerjob, mens Tottenham må lede videre efter den permanente afløser for José Mourinho, der blev fyret tidligere på året med Ryan Mason som midlertidig afløser.

Søndag nat sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? Udover hovedfighten er der flere andre kampe. SE MED HER (Ekstra Bladet+)