Agent: Fire klubber jagtede Eriksen

Fire europæiske storklubber havde snøren ude efter Christian Eriksen i sommerens transfervindue. Det fortæller danskerens agent

Christian Eriksen forlængede tidligere på måneden sin kontrakt med Tottenham, og dermed sendte den danske landsholdsspiller også et klart signal til omverdenen om, at han planlægger at blive i London i lang tid. Der har ellers været talrige rygter, der har sendt ham væk fra den engelske hovedstad.

Sort på hvidt: Eriksen floppede på Wembley

Særligt i sommeren transfervindue løb rygterne stærkt, og selv om det traditionelt er en tid, hvor man skal tage diverse spekulationer med et gran salt, var der noget om snakken. Eriksens agent, Martin Schoots, bekræfter, at en lille håndfuld klubber var ude efter den danske offensivspiller.

- Fire klubber gjorde et forsøg i løbet af sommeren, en fransk, en spansk, en italiensk og en spansk, siger agenten til Foot-sur 7.

Det forlyder ikke, hvilke klubber der er tale om, men man kan formentlig med sindsro antage, at Paris Saint Germain var en af Eriksen-bejlerne. Den franske storklub har således haft et godt øje til den tidligere Ajax-spiller i flere år.

Christian Eriksens nye kontrakt med Tottenham løber til sommeren 2020.

Først Eriksen: Tottenham forlænger med endnu en stjernespiller

Eriksen bænket i Tottenham-sejr

Eriksen laver to måloplæg i Tottenham-sejr

Her flopper Tottenham og Eriksen i Champions League:

20 kommentarer
Vis kommentarer