Annonce:
Annonce:

Agent tjente 300 mio. på én handel: 'De udnytter markedet'

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, kritiserer i skarpe vendinger fodboldens transfermarked, hvor agenterne sidder på flæsket og skummer fløden til sig selv

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Agenternes magt i fodboldverdenen har taget voldsomt overhånd, og mellemmændene forstår at udnytte det 'vanvittige' transfermarked, således både spillere og mindre klubber kommer i klemme.

Sådan lyder det fra Spillerforeningens direktør, Mads Øland, efter det er kommet frem, at fodboldagenten Mino Raiola muligvis har spillet en ulovlig dobbeltrolle i forbindelse med verdensrekordtransferen af Paul Pogba fra Juventus til Manchester United i sommer. Her blev franskmanden solgt for 105 millioner euro - hvilket svarer til 780 millioner kroner.

Raiola har ifølge Politiken, som har fået adgang til en række dokumenter om transferen fra whistleblower-organisationen Football Leaks, tjent mere end 300 millioner kroner på Pogba-transferen, da han har fungeret i en dobbeltrolle for både Juventus og Manchester United. Samtidig har han hypet spillerens salgsværdi.

Annonce:

- Det er et stort sygdomstegn i den moderne fodboldverden, at tingene kan hænge sådan sammen. Mino Raiola, Jorge Mendes og typer som dem er super professionelle til at udnytte det helt vanvittige transfermarked, som eksisterer i dag. Og det er udelukkende i egen interesse. Spillerne lige fra Paul Pogba til Christian Nørgaard i Brøndby har ikke en jordisk chance for at forstå systemet eller agenternes motiver. Det er et revolvermarked, siger Mads Øland til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet.

22841536.jpg 

Politiken mener at vide, at Juventus gav Raiola mere end 200 millioner kroner for at sælge spilleren, mens Manchester United betalte ham godt 165 millioner kroner for at sikre 'De Røde Djævle' en kontrakt med Pogba. Angiveligt kendte United ikke til Juventus' rolle og aflønning af Raiola.

Læs mere om sagen her:

Agent i mystisk dobbeltrolle: FIFA undersøger Pogba-transfer

Mads Øland kritiserer på det skarpeste den fremgangsmåde, som Mino Raiola angiveligt har brugt under transferen, men de store klubber er bestemt ikke uden skyld i systemets svagheder:

Annonce:

- Prøv at tænk, hvis en ejendomsmægler repræsenterede både sælger OG køber og fik penge for det ene og andet. Vi ville jo slå korsets tegn, selv om boligmarkedet er langt nemmere at gennemskue end fodboldens transfermarked. Agenternes ord er ofte blevet altafgørende for, hvilken klub, der skriver med spilleren, og selv om Pogba er et godt eksempel, er han langt fra det eneste, siger Mads Øland og retter skytset mod de største europæiske klubber:

- Virkeligheden er, at vi spillerforeninger ikke har formået at dæmme op for agenternes cowboymetoder, og deres transfer-fees bare vokser og vokser. Men sandheden er til gengæld, at vi ikke kan ændre på tingenes tilstand. Ingen på toppen af kransekagen i europæisk fodbold, altså de store klubber i ECA (European Club Association), har interesse i at ændre reglerne, fordi man på den måde beholder en fordel ved at kunne betale sig til de bedste spillere ad omveje, siger Mads Øland.

viasat_26b8be7e-a2ae-49ff-baa5-9b878ea5f448.jpg 

Mandag aften oplyste AFP på Twitter, at FIFA nu åbner en sag om Pogba-handlen. Men ifølge The Guardian har en agent i visse tilfælde tilladelse til at repræsentere alle tre parter (spiller, sælger og køber).

Annonce:

Så selvom det skulle vise sig at være sandt, at Raiola i handelen har modtaget penge fra begge klubber, er det langt fra sikker, der er foregået direkte ulovligheder, fastslår Mads Øland:

- Jeg må igen understrege, at det i mine øjne er vanvittigt, hvad der er foregået, men det er alligevel ganske usandsynligt, der er foregået noget direkte ulovligt fra Raiolas side. For alle kneb gælder på nutidens transfermarked. Det er skræmmende, men sådan er big business, og agenter repræsenterer ikke længere spillere som i gamle dage. De repræsenterer sig selv, siger Mads Øland og konkluderer nok engang, at hverken spillerforeninger eller FIFA kan gøre meget ved problemet:

Annonce:

- Gianni Infantino (FIFA-præsident, red.) får ikke gennemført agentregulativer, uden ECA nikker til dem. Og det sker ikke. Mit bedste råd må derfor være, at spillerne får ekstern rådgivning fra spillerforeninger eller advokater, når de er i kontakt med agenter om et klubskifte. For selv ikke den klogeste fodboldspiller i verden kan gennemskue transfermarkedet eller agenternes magt og motiv.

Mino Raiolas ti største handler

Se Pogbas bedste assist til Zlatan-scoringer her:

Her kalder Mølby Pogba et af de største flops - hør hvorfor:

Ekstra Bladets sportschef analyserer Paul Pogba: 
Elsker Pogba spillet eller livsstilen?

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Fra i dag skal hun kaldes for Sylteminister
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: