Agger afslører: Tomme ord fra Rodgers var grunden til afsked

Daniel Agger fortæller, at han ikke var sikker på, hvorvidt Brendan Rodgers blot kom med tomme løfter, inden han i sommer skiftede til Brøndby

Daniel Agger i Liverpool-trøje - på besøg hos sin nuværende klub Brøndby. (Foto: Jan Sommer)
Daniel Agger i Liverpool-trøje - på besøg hos sin nuværende klub Brøndby. (Foto: Jan Sommer)

Da Daniel Agger i sommer vendte hjem til Brøndby fra Liverpool, var det med den forklaring, at han og Brendan Rodgers ikke altid var enige om, hvordan tingene skulle udlægges.

Nu fortæller den danske landsholdsanfører imidlertid sin side af sagen i et stort interview i Euroman. Det skriver Danmarks Radio.

Agger blev i 2013-2014-sæsonen udråbt til at vice-anfører, og beskeden fra Rodgers var, at man ville bygge holdet op om danskeren, hvorfor han valgte at takke nej til at tilbud fra FC Barcelona.

Se også: Liverpool-manager: Forstår hvorfor Agger vil hjem

Men som sæsonen gik i gang, viste det sig, at det snarere skulle være franske Mamadou Sakho, der skulle blive makker til Martin Skrtel i midterforsvaret.

Og da Liverpool mødte konkurrenterne Manchester City i topkampen palmesøndag sidste år, var det uden Agger.

- Den dag var der ingen vej tilbage. Jeg blev nødt til at komme væk, siger Daniel Agger til det næste nummer af Euroman, der udkommer torsdag.

Se også: Liverpool-fans: Vi savner Agger

Agger havde ellers spillet fast og godt i en periode op til kampen, men runden inden måtte danskeren sidde over med et skadet knæ.

- Lægen og fysioterapeuten sagde, at jeg under ingen omstændigheder måtte spille kampen mod West Ham, og jeg sagde, at jeg ville spille, for jeg ville ikke give manageren mulighed for at sætte mig af til den store kamp mod Manchester City ugen efter. Aftalen blev, at lægen og fysioterapeuten gav manageren besked, og meldingen tilbage var, at jeg skulle stå over mod West Ham, så jeg var helt klar til City-kampen, fortæller Agger til Euroman.

 

Se også: Gerrard taler ud: Rodgers drev mig væk

Men det blev som bekendt Sakho, der tog Aggers plads mod City, og det huede bestemt ikke danskeren. Men først da træningen til næste sæson gik i gang, konfronterede Agger den nordirske manager.

- Jeg gik bare ind og sagde: 'Hør her, jeg mener ikke, at du har behandlet mig ordentligt', fortæller Agger til Euroman.

- Han tog imod og virkede interesseret. Han vendte så tilbage og sagde, at han gerne ville beholde mig, og at han havde brug for mig næste år. Det var første gang, vi kommunikerede ordentligt i et års tid. Vi havde sgu en rigtig god dialog, men jeg vidste ikke rigtig, om det var spil for galleriet. Jeg følte, at de ord var lidt tomme i forhold til, hvad der var sket sæsonen inden, så jeg bed ikke på, fortæller Agger.

Daniel Agger i Brøndby-trøjen - men stod det til legenden Ian Rush, havde den danske landsholdsanfører stadig Anfield Road som hjemmebane (Foto: Jens Dresling). Premier League - 13. feb. 2015 - kl. 06:46 Legenden Rush: Agger i Brøndby er en fejl

Se også: Liverpools fans om Agger-skifte: Hvad sker der?!
Her er Daniel Aggers bedste mål for Liverpool:
 

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere