630 millioner kroner. Så meget blev Virgil van Dijk købt for af Liverpool i januar, da forsvarsspilleren skiftede fra Southampton, som samtidigt var en rekordsum.
Den høje pris er også med til at lægge et ekstra pres, men det pres har forsvarsspilleren håndteret flot. Det siger den tidligere Liverpool-spiller Daniel Agger, hvor han fremhæver Virgil van Dijks lederegenskaber.
- Jeg har set ham spille før, og han er en rigtig stærk spiller. At tage fra Southampton til Liverpool er ikke altid let, men det er imponerende, hvordan han er startet i klubben,
- Han ligner en spiller, der går ind og tager ansvar. Det er vigtigt for et hold at have sådan en spiller på holdet. Det er stadig tidligt, men jeg håber, at han kan få det bedste ud af spillerne omkring ham, siger Daniel Agger til liverpoolfc.com
Artiklen fortsætter under billederne
Se et retro-Liverpool-klip, hvor Agger gør status efter første tid i klubben i tv-afspilleren over artiklen
Daniel Agger er stødt til Liverpools trup i Marbella under deres træningslejr, og han er meget imponeret over Liverpools niveau i øjeblikket.
- Jeg er heldig, at jeg ikke skal møde dem på banen.
Virgil van Dijk har indtil videre spillet seks kampe og scoret en enkelt gang for Liverpool, og i midten af januar døjede forsvarsspilleren med en lårskade.
Liverpool og Virgil van Dijk skal i aktion næste gang 24. februar mod West Ham på Anfield.
Bedre end 630 millioner: 'Dansker er frygtelig mange penge værd'
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.