Agüero i massiv modvind efter denne episode

Sergio Agüero møder nu voldsom kritik, efter han under lørdagens Premier League greb fat om en kvindelig linjedommers skulder tæt ved halsen

En tilsyneladende utilfreds Sergio Agüero greb fat om den kvindelige linjedommers skulder tæt ved halsen under lørdagens opgør mellem Manchester City og Arsenal. Foto: Michael Regan/Getty Images
En tilsyneladende utilfreds Sergio Agüero greb fat om den kvindelige linjedommers skulder tæt ved halsen under lørdagens opgør mellem Manchester City og Arsenal. Foto: Michael Regan/Getty Images

Manchester City-angriberen Sergio Agüero er kommet i modvind.

Det sker, efter han under lørdagens kamp mod Arsenal tog fat om skulderen på den kvindelige linjedommer Sian Massey-Ellis.

Episoden skete kort før halvlegen, da Massey-Ellis løftede sit rød gule flag og dømte indkast til Arsenal. Og den dom faldt tydeligvis ikke i god jord hos angriberen.

Agüero pegede straks på linjen og argumenterede for sin sag over for Massey-Ellis, som dog ikke gav efter over for angriberens brok.

I stedet begyndte hun at gå væk fra angriberen, som dog hurtigt greb fat om hendes skulder nær halsen. Massey-Ellis skubbede straks hånden væk og fortsatte sin gang langs banen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Manchester-angriberen fik ikke nogen straf for sin handling under lørdagens Premier League på trods af, at det ikke er tilladt at røre ved officielle. Foto: Michael Regan/Getty Images
Manchester-angriberen fik ikke nogen straf for sin handling under lørdagens Premier League på trods af, at det ikke er tilladt at røre ved officielle. Foto: Michael Regan/Getty Images

Episoden har fået folk til tasterne på Twitter. Her skriver de blandt andet, at handlingen går over grænsen, og at det aldrig ville være sket, hvis det var en mandlig dommer.

Det kritiseres også, at han ikke blev straffet for handlingen.

Ifølge de officielle regler skal spillerne nemlig straffes, hvis de rører ved en officiel. Alligevel slap Agüero for en straf denne gang.

Guardiola forsvarer Agüero
Allerede på en pressekonference efter lørdagens kamp var Manchester City-træneren Josep Guardiola ude og forsvare sin angribers handling.

- Kom nu, venner. Sergio er den bedste person, jeg nogensinde har mødt i mit liv, sagde Guardiola ifølge BBC.

- Se efter problemer i andre situationer, ikke i den her.

Sergio Agüero har spillet i Manchester City siden 2011, hvor det er blevet til 371 kampe og 254 mål for den engelske storklub.

Bizar situation: - Aldrig set før

Dårligt nyt til Superliga-fans

Undgår historisk katastrofe

Sport og Spil Advarer mod FCM-spillere: Derfor skal de skiftes ud

257 kommentarer
Vis kommentarer