Alle frygtede det værste - her er kærestens ord

Hull- og Chelsea-spillere frygtede det værste, da Ryan Mason søndag lå livløs på Stamford Bridge efter et hændeligt sammenstød med Gary Cahill

Hull-spillerne frygtede det værste, da Ray Mason søndag pådrog sig kraniebrud i et opgør mod Chelsea. Foto: AP
Hull-spillerne frygtede det værste, da Ray Mason søndag pådrog sig kraniebrud i et opgør mod Chelsea. Foto: AP

Det var sæsonens ni mest forfærdelige minutter i Premier League.

Ryan Mason lå groggy i græsset på Stamford Bridge og modtog behandling efter sit sammenstød med Gary Cahill. 

I et hændeligt uheld med Cahill pådrog Hull-spilleren sig i søndagens Premier League-opgør kraniebrud, og ifølge The Times så frygtede flere af spillerne på banen, at Ryan Mason var i alvorlig fare.

De frygtede 'det værste', som den velansete engelske avis skriver.

Heldigvis gik det ikke så slemt. En fornem, hurtig indsats fra lægerne var helt afgørende.

- Det var med skræk, at jeg så ulykken, men det var opmuntrende at se lægeholdets eksemplariske reaktion, siger Peter McCabe, chef for de hjerneskadedes forbund, til The Times.

McCabe var på Stamford Bridge og altså vidne til det frygtelige uheld, der efter omstændighederne heldigvis fik en lykkelig udgang.

Søndag kunne Hull fortælle, at den engelske midtbanespillers tilstand var stabil, og han har allerede selv talt om episoden. Mason er fortsat indlagt på St. Mary's Hospital i London, hvor han de kommende dage er under obeservation.

For Ryan Mason er sæsonen slut, men han kan i den triste stund glæde sig over masser af støtte på de sociale medier. Flere Premier League-stjerner har udtrykt deres medfølelse, og også Masons kæreste, Rachel Peters, har været ved tasterne.

'Livet er hårdt, min elskede, men det er du også', skriver hun på Instagram.

Remember this my darling

Et billede slået op af Rachel Peters (@rachelspeters) den

Hull møder torsdag Manchester United i Liga Cup-semifinalen, og klubben opfordrer på sin hjemmeside sine tilhængerne til at vise deres støtte til Ryan Mason i forbindelse med kampen.

Den beder fansene om at klappe i det 25. minut og på den måde vise deres støtte til Mason.

25 er Hull-spillerens trøjenummer, og hans holdkammerater vil alle være iført trøjer med nummer 25 og Masons navn under opvarmningen til opgøret mod Manchester United.

Se det uhyggelige uheld, der kostede Mason kraniebrud. Vi advarer mod stærke billeder!

 

Av, av! Michael Krohn-Dehli går i græsset i store smerter. Man fornemmer, at selv modstanderne er chokerede over skaden. Foto: AP Sport og Spil Her er fodboldens værste skader

Se også: Forfærdede fodboldstjerner på stribe: 'Vi beder for dig'

 

Se også: Godt nyt: PL-spiller taler igen efter kraniebrud

6 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere