Alle så bekymret til: - Forhåbentlig er jeg snart tilbage

Den svenske stopper fik pludselig smerter i brystet mod Norwich for små tre uger siger, men han er okay

Lindelöf udskiftet i United-sejr - havde problemer med at trække vejret.

Med Christian Eriksens kollaps i Parken og Sergio Agüeros hjerteproblemer i frisk erindring kan brystsmerter få alarmklokkerne til at ringe hos de fleste fodboldfans.

Derfor kiggede både med- og modspillere samt tilskuere bekymret til, da Manchester Uniteds svenske landsholdsanfører Victor Lindelöf i kampen mod Norwich for små tre uger siden pludselig tog sig til brystet.

Han blev kort efter fulgt fra banen, og siden har der været stille omkring forsvarsspilleren.

Manchester Uniteds Victor Lindelöf følges fra banen, efter han i kampen mod Norwich pludselig fik smerter i brystet. (Arkivfoto) Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix
Manchester Uniteds Victor Lindelöf følges fra banen, efter han i kampen mod Norwich pludselig fik smerter i brystet. (Arkivfoto) Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix
 

Men nu er der godt nyt fra hestens egen mund.

På Instagram har Lindelöf lagt en video op på sin historie, hvor han melder sig ved godt mod og i bedring.

- Jeg vil bare lige melde ind hurtigt og først og fremmest sige tak til jer alle for alle de beskeder, jeg har fået i de seneste uger og dage. Jeg har set dem, og jeg vil bare sige, at jeg virkelig værdsætter det. Mange tak, lyder det fra svenskeren.

- Lige nu er jeg bare derhjemme. Jeg har det fint, så forhåbentlig er jeg snart tilbage hos drengene (holdkammeraterne, red.).

Han melder ikke noget om, hvornår han regner med at være tilbage på træningsbanen.

For Sergio Agüero betød hjerteproblemerne, at han for nylig indstillede karrieren, mens Christian Eriksen endnu ikke har meldt ud, om han fortsætter karrieren.

27-årige Victor Lindelöf kom til Manchester United i 2017. Den engelske gigant sendte ifølge britiske medier mere end 300 millioner kroner til Benfica for at købe svenskeren fri.

Han står noteret for 49 A-landskampe for Sverige, hvori det er blevet til tre mål.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.