Andre Gomes taknemmelig efter horribel skade

Evertons midtbanespiller Andre Gomes brækkede anklen i Premier League-kampen mod Tottenham i weekenden

Her brækker Andre Gomes anklen i Son Heung-mins tackling i weekendens Premier League-kamp. Foto: Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix
Her brækker Andre Gomes anklen i Son Heung-mins tackling i weekendens Premier League-kamp. Foto: Andrew Yates/Reuters/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Evertons Andre Gomes udtaler sig for første gang efter sin alvorlige skade.

I en video på Twitter takker portugiseren for al den støtte, han har fået, efter at han brækkede anklen i weekendens kamp mod Tottenham i Premier League.

- Som I alle ved, gik alt godt. Jeg er allerede hjemme ved min familie.

- Jeg vil gerne takke jer alle for de mange opmuntrende beskeder, siger Gomes i videoen.

Mandag udtalte klubben i en pressemeddelelse, at Gomes' operation gik rigtig godt.

Onsdag sagde Evertons manager, Marco Silva, at klubben har modtaget masser af støtte i forbindelse med Gomes, der også har besøgt sine holdkammerater.

- Han var sammen med os i går (tirsdag, red.), og det var godt for alle at se ham. Det har været en hård tid for os alle, sagde han til klubbens hjemmeside onsdag.

Den slemme skade skete, da Tottenhams Son Heung-min fældede André Gomes, der efterfølgende kolliderede med en anden Tottenham-spiller Serge Aurier og brækkede anklen.

Synet af André Gomes med den ene fod strittende i en helt forkert retning fik både med- og modspillere til at tage sig til hovedet, mens sydkoreaneren forlod banen i tårer.

Son Heung-min fik et rødt kort for tacklingen i kampen, men det er senere blevet omstødt af Det Engelske Fodboldforbund (FA).

Den sydkoreanske kantspiller scorede i Tottenhams kamp i Champions League mod Røde Stjerne onsdag.

I stedet for at juble lavede han et hjertetegn til kameraet, da han stadig er påvirket over Gomes' skade.

- Jeg ville gerne respektere hele situationen. Jeg er stadig meget ked af det, sagde han efter kampen til Viasport ifølge det irske sportsmedie The 42.

Everton forventer, at Andre Gomes kan genoptage karrieren efter en pause og genoptræning.

Ondt værre for Eriksen: Saves over i engelske medier

Dansk kasse: Oprejsning til Son, Eriksen og Tottenham

Medie efter Arnesen-fyring: Dummede sig i sag om stortalent

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+