Anfører-skandale i Arsenal: Går mod klubbens vilje

Laurent Koscielny, der har kontraktudløb om et år, trodser klubbens anvisninger. Han nægter at rejse til USA

Der er ikke ligefrem god stemning mellem klub og anfører. Foto: Ritzau SCanpix
Der er ikke ligefrem god stemning mellem klub og anfører. Foto: Ritzau SCanpix

Arsenal-anfører Laurent Koscielny har nægtet at rejse med truppen på træningslejr til USA.

Det skriver Arsenal på klubbens hjemmeside.

- Vi er meget skuffede over Laurents handlinger, som er imod vores instruktioner. Vi håber at løse denne sag og vil ikke kommentere yderligere på nuværende tidspunkt, skriver Premier League-klubben.

Den 33-årige franske forsvarsspiller har et år tilbage af sin kontrakt med klubben fra London.

Han har spillet for Arsenal siden 2010. Men ifølge flere britiske medier er de franske klubber Bordeaux og Lyon interesseret i at hente Koscielny op til den kommende sæson.

Ifølge AFP har Koscielny bedt Arsenal om at blive løst fra sin kontrakt.

Forsvarsspilleren kom til Arsenal fra Lorient i hjemlandet. Det er blevet til over 350 kampe for Arsenal.

I USA skal Arsenal spille testkamp mod Colorado Rapids, før det gælder Bayern München, Fiorentina og Real Madrid i International Champions Cup.

Se også: Stiktosset Chelsea-manager revser egne spillere

Hugo Lloris ankommer til retten forud for sin dom for spirituskørsel. Foto: Ritzau Scanpix Tottenham - 12. sep. 2018 - kl. 17:52 Nye detaljer om verdensmesters spritkørsel: Der var opkast i bilen

Se også: Panik i City: Frygter lang pause til stjernespiller

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere