Arrig Klopp får kæmpebøde

Liverpool-manager Jürgen Klopp skal betale 386.000 kroner i bøde for dommerkommentar efter kamp mod West Ham

Jürgen Klopp var meget utilfreds med dommeren efter opgøret mod West Ham, hvor Liverpool ellers fejlagtigt fik godkendt et mål trods offside. Foto: Ritzau Scanpix
Jürgen Klopp var meget utilfreds med dommeren efter opgøret mod West Ham, hvor Liverpool ellers fejlagtigt fik godkendt et mål trods offside. Foto: Ritzau Scanpix

Liverpool-manager Jürgen Klopp har fået en bøde af Det Engelske Fodboldforbund (FA) på 45.000 pund svarende til godt 386.000 kroner.

Bøden får Premier League-manageren, fordi han i Liverpools ligakamp 4. februar mod West Ham kom med en kommentar til dommeren.

Klopps kommentar havde ifølge FA 'sat spørgsmålstegn ved dommerens integritet' i kampen, som endte 1-1.

Liverpools Sadio Mané scorede det første mål i kampen, og selv om målet burde være underkendt for offside, blev det anerkendt.

Det gav anledning til stor debat efter kampen, og Klopp sagde i et interview, at dommer Kevin Friends præstationer i resten af kampen var påvirket af beslutningen om at tillade Manés 1-0-mål.

- Vi havde gode momenter, og vi fik scoret et mål, hvor der var offside, er jeg blevet fortalt. Det giver lidt en forklaring på anden halvleg, for jeg tror, at dommeren vidste det i pausen.

- Han vidste det helt sikkert i pausen, og derefter så vi mange mærkelige situationer. De var ikke afgørende, men de brød rytmen. Det hjalp os helt sikkert ikke, sagde Klopp ifølge Sky Sports.

Liverpool ligger i øjeblikket på andenpladsen i Premier League, men har spillet en kamp færre end Manchester City på førstepladsen.

Se også: AGF skovler millioner ind

Se også: Brøndby-spiller indrømmer løgn: - Det var dumt gjort

Martin- og Michael Johansen spillede sammen i FC København. Foto: Finn Frandsen Sport og Spil Husker du super-tvillingen? I dag arbejder han i flyttefirma

34 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere