Arrig Leicester-manager til journalist: Du er en struds!

Nigel Pearson lancerede et bizart angreb på en journalist, efter hans Leicester-hold tabte 3-1 til Chelsea i går. Pearson kaldte blandt andet journalisten for en struds

Når Leicester-manager Nigel Pearson er i dårlig humør, skal man ikke gøre sig uvenner med ham.

I denne sæson har han blandt andet bedt en fan om at 'fuck off and die', ligesom han så ud til at tage kvælertag på Crystal Palace' James McArthur i en kamp.

Efter onsdagens 3-1-nederlag til Chelsea viste Pearson sig igen fra sin knap så hjertevarme sig, da en journalist formastede sig til at stille ham et kritisk spørgsmål.

Journalisten fra nyhedsbureauet Wardles ville gerne vide, hvilken kritik af Leicester-spillerne Pearson henviste til, men det burde han selv kunne regne ud.

Pearson sagde blandt andet:

- Hvis du ikke kender svaret på det spørgsmål, så tror jeg, du er en struds. Dit hoved må været i sandet. Er dit hoved i sandet? Er du smidig nok til at få dit hoved i sandet? Min mistanke vil være et nej.

Pearson fortsatte blandt andet med at kalde journalisten dum og gik så videre med sit pressemøde.

Det er ikke mere end en måned siden, Pearson var efter dommer Mike Dean, som han kaldte 'en af de mest arrogante mennesker, jeg har mødt', efter 3-4-nederlaget til Tottenham.

Her tager Pearson kvælertag på McArthur

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere