Arsenal gør det igen - fjerde kamp på stribe

For fjerde ligakamp i træk måtte Arsenal nøjes med et enkelt point, da det søndag blev 0-0 ude mod Burnley

Arsenal er tilsyneladende blevet eksperter i at spille uafgjort. Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Arsenal er tilsyneladende blevet eksperter i at spille uafgjort. Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Når Arsenal-spillerne går på banen i Premier League, er der stor sandsynlighed for, at de deltager i en kamp uden vinder.

Det var således også tilfældet søndag eftermiddag, da London-klubben kunne rejse hjem fra udekampen mod Burnley med et enkelt point efter at have spillet 0-0.

Det var fjerde ligakamp i træk, hvor Arsenal spillede uafgjort, og det var samtidig 13. gang i sæsonens ligakamp nummer 25, at det endte med en pointdeling. Intet hold i ligaen har spillet så ofte uafgjort som Arsenal.

Som følge af de mange pointdelinger - eller pointtab om man vil - ligger Arsenal på en beskeden tiendeplads i Premier League, og holdet er kun foran Burnley på en bedre målscore.

Som i de fleste kampe under Mikel Arteta fik Arsenal et godt tag på kampen indledningsvist, men undervejs faldt kadencen, og Burnley fik held til at gøre opgøret fysisk.

Stjerneangriberen Pierre-Emerick Aubameyang var gæsternes største synder foran målet med to store afbrændere.

Burnley havde også optræk til flere chancer, og særligt hjemmeholdenes dødbolde og indlæg voldte Arsenal-forsvaret problemer.

Efter en time burde Burnleys Jeff Hendrick have ramt målet på en stor hovedstødschance, men forsøget røg få centimeter forbi stolpen.

Det lugtede efterhånden af en nulløsning, og da Burnley-frontløberen Jay Rodriguez tillod sig at brænde en direktør tæt under mål 12 minutter før tid, var der ingen vej uden om nullerten på Turf Moor.

Se også: Dolberg bomber Nice til sejr

Ronaldo var sikkerheden selv, da han to gange sparkede bolden mod venstre. Foto: Reuters/Massimo Pinca/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 2. feb. 2020 - kl. 14:34 Iskolde Ronaldo rykker fra Eriksen

 

 

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere