Arsenal-stjerne fanget i kuriøs samtale: Hvem er Gündogan?

Alexis Sanchez er åbenbart ikke opdateret på, hvem han spiller imod. Den chilenske stjerne afslørede i en samtale, at han ikke aner, hvem Manchester Citys tyske profil Ilkay Gündogan er

Manchester City brugte godt og vel 200 millioner kroner i sommerens transfervindue på at forstærke sig med den tyske landsholdsstjerne Ilkay Gündogan, der kom til fra Borussia Dortmund.

Citys manager Pep Guardiola har længe haft et godt øje til den elegante midtbanespiller, og i sommer lykkedes det ham at indlemme den tidligere FC Nürnberg-profil til sin stjernespækkede trup i Manchester.

Gündogan har i flere sæsoner været en stor profil på den europæiske scene - både for Dortmund og det tyske landshold - og man skulle mene, at folk, der følger nogenlunde med, er bekendte med midtbanespilleren.

Men sådan står det ikke til. En af Gündogans kollegaer i Premier League aner faktisk ikke, hvem han er.

Arsenal-stjernen Alexis Sanchez er selv en populær spiller i Premier League og generelt et kendt navn i store dele af verden. Men chileneren er åbenbart ikke selv meget interesseret i at vide, hvem han spiller imod.

57954815.jpg 

Da Arsenal og Manchester City krydsede klinger den 18. december på Etihad, var Gündogan ikke med i truppen. Tyskeren var en ugen forinden blevet slemt skadet i en kamp mod Watford, og beskeden efterfølgende var hård: Ude af spillet i minimum seks måneder.

Derfor havde de 11 startende City-spillere op til kampen mod Arsenal taget tyskerens trøje med nummer 8 på for at støtte og hylde den skadede Gündogan.

59264912.jpg 

I spiller-tunnellen få minutter før kampen hilste de to hold på hinanden, og her blev Arsenals Sanchez opmærksom på City-spillernes gestus. Nysgerrigt spurgte han sin landsholdskammerat, Claudio Bravo, der vogter buret for Manchester City, hvorfor holdet havde besluttet sig for at tage ens trøjer på med det samme navn.

Bravo svarede, at Gündogan havde fået en alvorlig knæskade, og det var deres måde at støtte ham på. Hvortil Sanchez spurgte:

- Nå, er han ungdomsspiller eller hvad?

- Nej sgu da, han spiller for det tyske landshold, svarede Bravo, der ikke kunne holde sit grin tilbage.

- Ej men, jeg fatter jo ingenting. Det ved du, svarede en noget ydmyg Sanchez efterfølgende.

Du kan se den kuriøse samtale mellem de to landsholdskammerater i videoen herunder (Efter 5.17 minutter) :

Sanchez gundogan

TV: Gense City-spillernes gestus til skadet Gündogan

 

TV: Gense de tre kasser i braget mellem City og Arsenal:

 

18 kommentarer
Vis kommentarer