Arsenal-stjernen Pierre-Emerick Aubameyang indtog lørdag en uheldige hovedrolle, da Crystal Palace og Arsenal delte 1-1 på Selhurst Park.
Den farlige angriber gik fra helt til skurk, da han i anden halvleg nedlagde Max Meyer med en voldsom stempling.
Arsenal-anføreren, der havde bragt sit hold på sejrskurs i første halvleg, blev smidt ud, mens tyske Meyer måtte lade sig skifte ud.
Pierre-Emerick Aubameyang var brødbetynget, da han med bøjet hoved forlod grønsværen, og nu har han undskyldt sin vanvidstackling på Instagram.
'Forhåbentlig er Max Meyer snart klar igen. Jeg ville virkelig ikke gå så hårdt til ham,' skriver Aubameyang og roser i samme moment holdkammeraternes hårde fight.
The Gunners må i de kommende kampe undvære den farlige anfører, der efter det direkte røde kort må en tur i straffeboksen.
Aubameyang må efter alt at dømme se de kommende tre kampe fra tilskuerpladserne, og det kommer til at kunne mærkes.
- Det er et stort slag, når man tænker på, hvor vigtig han er for holdet, sagde Arsenal-manager Mikel Arteta efter 1-1-kampen mod Crystal Palace.
Pierre-Emerick Aubameyang har scoret 14 gange i Premier League i denne sæson, og det har kun Leicesters Jamie Vardy gjort bedre.
Eriksen får hård kritik: - Pletter hans eftermæle
Dansk talent skifter til tysk klub
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.