'Arsenal-frelser' til grin efter mareridts-debut

Petr Cech kiksede total i sin PL-debut for Arsenal søndag eftermiddag, og det fik han at høre for på de sociale medier

Flere eksperter har udnævnt Arsenal som favoritter til det engelske mesterskab, og det er især købet af målmanden Petr Cech, der gør London-klubben til seriøse bejlere til guldet, hvis man spørger de fodboldkyndige.

Cech endte med at blive degraderet, da Chelsea hentede Thibaut Courtois hjem fra lån i Atlético inden sidste sæsonstart, og derfor søgte tjekken videre til liga-rivalerne fra Arsenal i dette transfervindue.

Cech, der af flere anses som en af de bedste målmænd i Premier League, har da også imponeret i opstartskampene for Arsenal, men da det virkelig gjaldt for London-holdet i lørdagens premiere-kamp mod West Ham, fejlede den rutinerede keeper stort.

Arsenal tabte noget overraskende 2-0 på hjemmebane mod de undertippede gæster, og ved begge mål så Petr Cech mere end uheldig ud.

Se Cechs to store drop i videoen øverst i artiklen

Først mis-timede han fuldstændigt et indlæg, og derefter så han noget langsom ud, da Zarate udplacerede den rutinerede målmand let.

Det morede flere fodboldfans sig over på det sociale medie Twitter, hvor de prikkede til den tjekkiske målmand, eksperterne og Arsenal-fansene.

- Cech besluttede sig for at tage en typisk Arsenal-selfie på det værst mulige tidspunkt.

- Venter på en god Cech-redning

- Breaking: Reaktionen på de Arsenal-fans, som har pralet med Cechs ankomst

- Realitets-Cech (tjek) for Arsenal-fans?

16 kommentarer
Vis kommentarer