Engelsk hjælp til Bendtner: Plej dit ego i København

Skysports har skrevet en hel klumme om Nicklas Bendtners hjemkomst til Arsenal, og her kommer skribenten med et godt råd

Nicklas Bendtner hyggesnakkede med de gamle holdkammerater Aaron Ramsey og Theo Walcott efter søndagens kamp (Foto: PA)
Nicklas Bendtner hyggesnakkede med de gamle holdkammerater Aaron Ramsey og Theo Walcott efter søndagens kamp (Foto: PA)

Nicklas Bendtner fik i weekenden comeback på sin tidligere hjemmebane i London, da Wolfsburg var på besøg for at spille Emirates Cup mod Villarreal og Arsenal.

Efter 31 minutter som indskifter i det første opgør mod spanierne fik Bendtner 79 minutter søndag mod Arsenal, inden han blev klappet fra banen af Arsenal-fansene.

Og Bendtners hjemkomst til Arsenal, hvor han spillede 171 kampe og lavede 47 mål fra 2005 til 2014, er noget, der får omtale i England dagen derpå.

Hos den store tv-kanal Sky Sports har journalisten Adam Bate endda skrevet en hel klumme om hjemkomsten.

- Der var masser af goodwill til Nicklas Bendtner omkring hans tilbagevenden til Emirates denne weekend. Der var tydelige bifald stadion rundt, da han varmede op til åbningskampen lørdag mod Villarreal, skriver Bate hos Sky.

- Specielt da han gjorde sin entre efter en time var der brøl, jubel, klapsalver og piften...efterfulgt af mumlen og latter. Bendtner har udviklet et ejendommeligt forhold til Arsenal-fansene, skriver Bate.

- Der var også den enlige stemme fra en mand bag pressepladserne, der sang sangen om 'Super Nic', og så er der kaldenavnet 'Lord Bendtner', hvor han selv har spurgt, om han bliver latterliggjort, skriver Bate.

Nicklas Bendtner er lørdag og søndag tilbage på sin gamle hjemmebane i London (Foto: AP) Tysk fodbold Her er Bendtner hjemme igen: Han har lavet fejl

Nicklas Bendtner får for gud ved hvilken gang en advarsels fra Wolfsburgs træner, Dieter Hecking, om at han skal løfte niveauet. Ellers får det konsekvenser. (Foto: AP/Matthias Schrader) Tysk fodbold Trænerens advarsel: Den er fem i 12, Bendtner!

Se Bendtners største succes i Arsenal - hans hattrick i Champions League:

Bendtners velkendte problemer
Klummeskribenten nævner, at Abou Diaby, der blev ramt af en skade, er Arsene Wengers største ærgrelse i Arsenal-tiden, men peger på, at i modsætning til Diaby, så var Bendtners manglende store gennembrud i Arsenal selvforskyldt, og så peger han på, at danskeren i Wolfsburg kun har scoret et liga-mål.

- Og årsagerne til problemerne er velkendte. I april blev han skåret væk fra truppen til en kamp mod Schalke efter at være kommet en time for sent - det minder om en episode hos Sunderland, hvor han blev droppet mod Manchester United.

- Det antyder en mangel på professionalisme, der synes at have påvirket hans fitness, skriver Bate og hentyder til, at Wolfsburg har måttet sætte ham til at lave selv-træning, skriver Bate.

- Måske er det hele ikke Bendtners skyld. Under den ydre selvsikkerhed kan der ligge en indre usikkerhed, for det er en spiller, der sjældent har fået en vigtig rolle på et hold. Han kan næppe have været inspireret af Heckings ord ved ankomsten til Wolfsburg, skriver Bate.

Han hentyder til Wolfsburg-træneren, der sidste sommer ved dansker-købet fortalte, at de 'gerne ville have haft spillere fra øverste hylde, men da der var tomt, så måtte de kigge lidt længere nede' og også Juventus-chef Giuseppe Marottas ord om, at 'Bendtner klart nok ikke var den topspiller, man ønskede', da Bendtner i 2012 var på leje i Torino-klubben.

Nicklas Bendtner i aktion i lørdagens kamp mod Villarreal på Emirates Stadium i London (Foto: AP)
Nicklas Bendtner i aktion i lørdagens kamp mod Villarreal på Emirates Stadium i London (Foto: AP)

Cristiano Ronaldo kommer ikke til Manchester United i denne omgang, fortæller Louis van Gaal (Foto: AP) Manchesteru United erkender: Derfor kommer Ronaldo ikke nu

Hjem til København for at booste egoet?
- Med Max Kruse som ny angriber i klubben, så bliver Bendtners opgave ikke lettere. Faktisk er det fristende at tro, at en hjemkomst til København, hvor hans ego kunne mættes som en slags mini-Zlatan, vil passe ham godt, skriver Bate.

- Men som 27-årig vil det helt sikkert være som at indrømme et nederlag for en spiller, som Wenger så sent som sidste år beskrev som en 'stor angriber, hvis han er fokuseret på fodbold'. Potentialet er der stadig, men tiden løber ud, skriver Bate.

- Der er brug for handlinger ikke ord, før Bendtner overbeviser nogen, og selvom manden, der scorede Arsenals vindermål ved den allerførste Emirates Cup tilbage i 2007, fik 79 minutter mod sin gamle klub søndag, så fik han ikke øget sin måltotal for Wolfsburg, skriver Bate.

- I stedet var der kun brølet, der belønnede hans fejlagtige forsøg på at karatesparke bolden i nettet og det korte bifald ved hans udskiftning. Og Bendtner står tilbage og tænker, om det skyldes fortrydelse eller ironi, skriver Bate altså i Skysports-klummen.

Manchester United taler om en overraskelse i angrebet, og det vil Nicklas Bendtner i hvert fald være - nu har danskeren fået øget konkurrence i Wolfsburg (Foto: Lars Poulsen) Premier League Uniteds overraskelse: Er det Bendtner?

Sønnike på plads i London
Det var ikke kun Arsenal-fans, der jublede over Bendtner. Hans søn Nicholas var også på plads, og det har Bendtner skrevet om på Instagram.

- Min søn sender luftkys til mig på banen. I dag var det første gang, han så mig spille. Desværre fik han ikke lejlighed til at se os vinde denne gang, skriver Bendtner.

- Men jeg føler mig beæret over den måde, som fansene modtog mig på. Tak for den fantastiske tid, vi havde sammen, skriver Bendtner, der kun har set sin søn en gang de seneste otte måneder.

Wenger og Bendtner
Og Bendtner fik i weekenden også opmærksomhed fra sin gamle manager Arsene Wenger, der gav danskeren et par ord med i turneringens kampprogram.

- Han vil helt sikkert forberede sig godt til turneringen for at vise, at vi begik en fejl, da vi lod ham gå, sagde Wenger.

- Han har talentet. Han er ærlig, og han ved, at han har begået nogle fejl. Jeg håber, at han nu kan få succes i den anden del af sin karriere, sagde Wenger i kampprogrammet.

Arsenal blev samlede vindere af Emirates Cup efter 6-0 over Lyon og 1-0 over Wolfsburg. Også Villarreal vandt deres to kampe, men 2-1 over Wolfsburg og 2-0 over Lyon var ikke nok.

Fra Arsenal lyder det i øvrigt, at man er kommet tættere på en ny aftale med Theo Walcott, der har kontraktudløb til sommer, ligesom Wojciech Szczesny skulle være meget tæt på et skifte til Roma, da Petr Cech nu er ny førstekeeper.

Sergio Romero er ny Manchester United-keeper (Foto: AP) Manchesteru Officielt i nat: United henter super-målmand

Nicklas Bendtners hjemkomst til Arsenals hjemmebane blev også bemærket på Twitter:

35 kommentarer
Vis kommentarer