Stortalent på røven: Festede før pokalchok

Video viser en danseglad Arsenal-spiller, men der er noget, som ikke stemmer

Arsenal har mest brugt Alex Iwobi som indskifter. Han vil masser af spilletid, da Manchester United var på besøg i starten af december(Foto: AP)
Arsenal har mest brugt Alex Iwobi som indskifter. Han vil masser af spilletid, da Manchester United var på besøg i starten af december(Foto: AP)

Arsenals stortalent Alex Iwobi er rent ud sagt på røven.

Der er dukket en video op, der viser, at han i den grad har festet forud for Arsenals sensationelle pokal-exit ude mod Nottingham Forest fra den næstbedste række.

Udover at vise en danseglad 21-årig nigerianer, som virkelig fyrer den af på dansegulvet, så viser videoen også, at der er blevet røget cannabis og indhalet lattergas.

Derfor truer Arsenals manager Arsene Wenger med at idømme ham en kæmpebøde, men forinden vil han have sagen undersøgt nærmere.

Videoen fortæller, at festen skulle have fundet sted natten til søndag, men her var Arsenal-spillerne flyttet på hotel, så videoen kan vise sig at være et falsum.

I hvert fald er der noget, som ikke stemmer, men omvendt har manageren været orienteret om, at Alex Iwobi skulle til en fødselsdagsfest i venners lag.

- Når der også er stoffer indblandet, skal man være forsigtig, lyder det fra Arsene Wenger.

- Det er uacceptabelt at gå til fest 48 timer før en kamp. Det er indiskutabelt.

- Derfor skal jeg have en samtale med Alex Iwobi, siger Arsene Wenger, som efter det overraskende nederlag til Robin Hood-holdet skældte ud over, at flere spillere havde skuffet ham.

En af dem, som blev nævnt ved navn, var Alex Iwobi, som langt om længe havde fået chancen fra start.

Navnet siger måske ikke mange så meget, men hans 'afstamning' fejler ikke noget, lige som alle i Nigeria elsker ham for at have skudt sit hjemland til VM i Rusland.

Han er nevø til et af Nigerias største navne, Jay Jay Okocha, der i engelske klub, Bolton spillede sammen med bl. a. Ekstra Bladets ekspert, Stig Tøfting, Per Frandsen, Henrik Tømrer Pedersen.

Se også: AV, Arsenal! Premier League-stjerner i pokalfadæse

Se også: Arsenal-angriber skaffer VM-billet til Nigeria

1 af 2 Manager Arsene Wenger truer med bøde, men vil først have en forklaring (Foto:AP)
2 af 2 Arsenal har mest brugt Alex Iwobi som indskifter. Han vil masser af spilletid, da Manchester United var på besøg i starten af december(Foto: AP)
4 kommentarer
Vis kommentarer