Annonce:
Annonce:

TV: Vild afslutning da Man Utd. stjal sejren

Wayne Rooney afgjorde det hele, da et skadesramt Manchester United-hold tog til London og slog Arsenal 2-1

Wayne Rooney lukkede og slukkede. (Foto: AP)
Wayne Rooney lukkede og slukkede. (Foto: AP)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League
Følg Arsenal

Der var revanche på spil for Arsenals Danny Welbeck, da Manchester United kom på besøg på Emirates lørdag aften. Welbeck var nemlig blevet kasseret i United op til den nye sæson efter at have tilbragt en menneskealder i den nordengelske storklub.

Welbeck startede inde for Arsenal, der tidligt satte sig på kampen. United, hårdt ramt af skader, var vendt tilbage til den 3-5-2-formation træner Louis Van Gaal havde forsøgt at implementere i starten af sæsonen, med ukendte navne som Paddy McNair og Tyler Blackett som de to stoppere omkring Chris Smalling. Det virkede ikke så godt.

Efter fem minutter spil kom Welbeck i fokus for første gang, da han trykkede til fra en spids vinkel, men David De Gea var på plads, som han skulle vise sig at være i resten af kampen. Arsenal trykkede videre.

United udskyder beslutning om Falcao

Giroud kan komme i spil mod Manchester United

Annonce:

Jack Wilshere, der var særdeles dominerende, satte sig igennem og driblede sig frem til et skud, som han desværre placerede for tæt på keeperen. Kort efter var Wilshere igen på spil. Denne gang kom han helt tæt på målet, men igen var spanske De Gea i vejen.

Hjemmeholdet følte sig snydt for straffespark, da Luke Shaw blokerede Wilsheres løb ind i boksen, men Shaw slap for videre straf.

Arsenal sad på det hele på dette tidspunkt. Alexis Sanchez var ophavsmand til flere gode muligheder i en halvleg, der bød på en vild batalje, da Jack Wilshere i arrigskab nikkede Marouane Fellaini en skalle, uden at blive nævneværdigt straffet.

Özil sværger troskab til Arsenal

Efter pausen fortsatte Arsenal med at trykke på, og der blev scoret. Det var bare i den anden ende. Wojciech Szczesny kom galt ud til et indlæg, og bolden landede for fødderne af Antonio Valencia. United-manden sparkede på mål, og via Kieran Gibbs strøg bolden i nettet.

Se 1-0-målet her, og bedøm selv, om Fellaini skubber:

Annonce:

Herefter faldt et chokeret Arsenal-hold sammen. Jack Wilshere måtte udgå efter en slem tackling fra Paddy McNair, mens Arsenals keeper Wojciech Szczesny ligeledes måtte udgå skadet kort efter.

AV! Se hvordan Wilsheres ankel blive smadret.

Arsenal jagtede udligningen, og der blev scoret. I den anden ende. Wayne Rooney kom fri med den indskiftede Arsenal-keeper Damian Martinez. Elegant chippede Rooney bolden ind over Martinez og målstregen, 2-0 til United.

Der blev lagt hele otte minutter til. Angel Di Maria kom i fokus, da han brændte en friløber, og kort efter bankede Olivier Giroud bolden i krogen til 1-2.

Trods et sent pres blev der ikke scoret igen. Dermed er United tilbage i top fire.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: