Wenger fordobler disciplinærsager mod sig med ny kritik

Efter kampen mod Chelsea brokkede Arsenals Arsene Wenger sig igen over dommerne. FA åbner derfor endnu en sag

FA har åbnet to disciplinærsager mod Arsene Wenger på mindre end én uge. Foto: AP
FA har åbnet to disciplinærsager mod Arsene Wenger på mindre end én uge. Foto: AP

Arsenals franske manager Arsène Wenger er ikke ret imponeret over dommernes præstationer i Arsenals kampe på det seneste, og det har han ladet tv-kameraerne forstå.

Kritikken af dommerne er dog ikke populær hos fodboldforbundet FA, og Wenger skal nu forklare sig i to disciplinærsager. Det skriver BBC.

Først langede han ud efter dommeren Mike Dean, som dømte et kontroversielt straffespark nytårsaften til West Bromwich, som dermed kunne udligne i slutminutterne mod Arsenal.

Det fik FA til at åbne en sag mod Wenger.

Men søreme om ikke den er gal igen, før franskmandens deadline for at forklare sig i den sag overhovedet er udløbet. Deadline er fredag aften.

Onsdag tog Arsenal imod London-rivalerne Chelsea, og i den kamp, som sluttede 2-2, blev udeholdets Eden Hazard tilkendt et straffespark, som også kunne diskuteres.

Det straffespark omtalte Wenger som "en farce", og allerede inden kampen kaldte han de seneste kendelser mod sit hold for "bekymrende tilfældigheder".

De udtalelser har igen bragt den temperamentsfulde manager i problemer. FA har således åbnet endnu en disciplinærsag mod ham, og det begynder at dufte af flere kampe i skammekrogen for Wenger.

I sag nummer to har Arsenal-manageren frem til torsdag aften til at forklare sine udtalelser.

Det er langtfra første gang, at Wenger havner i unåde efter uenigheder med dommere.

I januar sidste år røg han også en tur i skammekrogen. Her blev det til hele fire kampes karantæne efter en batalje med en fjerdedommer.

Se også: Håner spiller med død søn: Nu risikerer han livstid

Se også: Det rabler for Adebayor: Vil vinde Ballon d’Or

Se også: Fodboldstjernen vandt alt: Nu er han forsvundet

Arsenal ligger blot nummer seks i Premier League efter de første elleve kampe. Foto: AP Sport og Spil Mølby: Derfor skuffer Arsenal igen og igen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Seneste Sport