Wayne Rooney og Carlos Tevez tjener begge omkring knap 2,18 millioner for at spille fodbold. Om ugen!
Det er vanvittige summer, men ikke vanvittige nok synes at være tonen i Manchester City, der er klar til at smide et endnu større beløb efter Edison Cavani, som den olierige engelske klub skulle være mere end tæt på at sikre sig fra Napoli. Det skriver Daily Mail.
2,23 millioner skulle være ugelønnen for angriberen fra Uruguay, der har scoret mål på samlebånd for den italienske topklub.
Mancini tror stadig på titlenAgüero-undskyldning efter grov stempling
De mål vil Roberto Mancini meget gerne ind på sit Manchester City-mandskab, og det har Sheik Mansour (Citys ejer, red.) tilsyneladende accepteret ønsket om.
Paris Saint-Germain har også vist interesse i Cavani, men det er konkurrence fra Real Madrid, som Manchester City frygter mest. Derfor vil de regerende engelske mestre holde optioner åbne med hensyn til Atletico Madrids Radamel Falcao. Columbianeren vil sammen med Cavani være to af de mest eftertragtede spillere i det kommende transfervindue.