Chelsea er tilsyneladende så overbeviste om, at de kan lande den stærkt ombejlede Atletico Madrid-angriber Radamel Falcao, at de har droppet interessen for Napolis næsten lige så ombejlede angriber Edinson Cavani. Det skriver Daily Mail.
Ifølge avisen har Chelsea-milliardæren Roman Abramovich givet sin tilladelse til, at der åbnes forhandlinger om en handel til godt 400 millioner kroner og en ugeløn til columbianeren på knap 1,8 millioner kroner.
Også Manchester United og Real Madrid siges at være inde i billedet som den 27-årige klasseangribers underskrift.
Som en del af Chelseas plan menes den 20-årige belgiske målmand Thibault Courtois at skulle lejes ud til Atletico, hvor han kan få lidt af den nødvendige erfaring til at tage over efter Chelsea-keeper Petr Cech en dag.
City vil give Cavani vanvidsløn