Wenger tager Arsenal med til Japan

Arsenal har aftalt træningskamp med Arsene Wengers tidligere klub i Japan

Arsenal-manager Arsene Wenger glæder sig til gensynet med sin gamle klub Nagoya Grampus. (Foto: AP/Martin Meissner)
Arsenal-manager Arsene Wenger glæder sig til gensynet med sin gamle klub Nagoya Grampus. (Foto: AP/Martin Meissner)

Arsenals manager, Arsène Wenger, tager til sommer sine spillere med tilbage til sin tidligere klub i Japan, Nagoya Grampus, hvor han var træner i midten af 1990'erne.

- Nagoya er et meget specielt sted for mig. Jeg har så mange dejlige minder fra min tid i Japan. Jeg kan næsten ikke tro, at vi skal møde Nagoya Grampus, som jeg var træner for i to år. Jeg er meget glad for, at det kan lade sig gøre, og jeg glæder mig til at se mine venner igen, siger Wenger ifølge AFP.

Venskabskampen den 22. juli er en del af Arsenals træningsturné i Asien. Franskmanden var træner i den japanske klub fra 1995 til 1996 før skiftet til Arsenal.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere