Real Madrid jagter Premier League-stjerne

Den spanske storklub skal være villig til at smide lige godt 400 millioner kroner for Sergio 'Kun' Agüero

En af Premier Leagues største stjerner kan være på vej væk. Manchester City-profilen Sergio 'Kun' Agüero skal af personlige årsager være interesseret i at vende tilbage til Spanien, og Real Madrid skal være indstillet på at smide godt og vel 52 millioner euro (små 400 millioner danske kroner, red.) på bordet for at sikre sig den argentinske stjerne.

Det skriver aviserne Daily Mail og spanske Sport.

Læs mere:

Se også: City-stjerne: United er en dræbermaskine

Sergio 'Kun' Agüero har en tre-årig søn med Diego Maradonas datter Giannina. Men efter fire års ægteskab blev parret i januar sepereret, og for stadig at være tæt på sin søn, skal Agüero være opsat på at flytte til Madrid, hvortil Giannina. Maradona allerede skal have slået sig ned.

Sergio 'Kun' Agüero kom til Manchester City i 2011. Før spillede han for Atlético Madrid og dermed vil et skifte til ærkefjenden Real Madrid være kontroversielt.

En af Real Madrids bevæggrunde skal være, at klubben ikke føler sig sikker på, at Cristiano Ronaldo bliver til næste sæson. Og selv om han skulle blive, kan et køb af argentineren åbne op for, at han skal afløse Higuain.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere