Anders Lindegaard: Jeg vil spille

Manchester Uniteds danske keeper er træt af at sidde på bænken i Manchester

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Anders Lindegaard tager i dag afstand til nedenstående interview i engelske Daily Mirror, som Ekstra Bladet valgte at bringe citaterne fra. På Twitter skrev Lindegaard om interviewet med den engelske avis:

- Fiktive konklusioner på gamle interviews i dagens aviser. Subjektiv journalistik, når det er værst.

Du kan læse 'interviewet' her:

- Jeg er ikke anderledes end de fleste andre (fodboldspillere, red.). Selvfølgelig vil jeg spille.

Ordene falder fra Anders Lindegaard til den engelske avis Daily Mirror, men udsigten til spilletid i Manchester United er lang, for David de Gea har i høj grad etableret sig som Alex Fergusons førstevalg mellem stængerne.

- For mig er det i øjeblikket svært at sidde på bænken, når holdet præsterer så godt, som det gør.

- Og David (de Gea, red.) præsterer også godt og har gjort de sidste par måneder.

Læs også:

Se også: Van Persie raser mod UEFA: Kujoner!

Selv om Anders Lindegaard roser sin direkte konkurrent, så er pladsen på bænken tydeligvis ikke noget, som Anders Lindegaard har tænkt sig at leve med i al fremtid.

- Jeg er sikker på at spillerne, der ikke er i startopstillingen hver gang, vil sige det samme som mig. Man vil gerne spille.

- Det er sådan fodboldspillere er. Det er noget genetisk i os - vi lever for spændingen i kampene og det adrenalin-kick, man får, når man går ud på banen, lyder det fra danskeren.

West Ham er et af de hold, der er blevet kædet sammen med Anders Lindegaard, og Londonklubben kan godt få brug for en ny målmand til sommer, hvor 39-årige Jussi Jaaskelainens kontrakt udløber.

I øvrigt forventes det, at det senere i dag (fredag, red.) offentliggøres, at West Ham fremover kommer til at have hjemmebane på det olymiske stadion i London.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere