Wenger-ros til Laudrup: I er et af sæsonens bedste hold

Arsene Wenger roser Swansea og Michael Laudrup før eftermiddagens opgør

Wenger er imponeret over det, Laudrup har præsteret i Swansea (Foto: Corbis)
Wenger er imponeret over det, Laudrup har præsteret i Swansea (Foto: Corbis)

Du kan følge Swansea-Arsenal live i tekst med ekstrabladet.dk fra kl. 16

Arsenal jagter en af de fire adgangsgivende Champions League-pladser i Premier League.

De indtager 5. pladsen i Premier League og har fem point op til Chelsea, syv point op til Tottenham, der ligger på pladserne lige foran 'The Gunners'.

Arsenal kan derfor ikke tåle at sætte flere point til i den hidsige kamp for CL-kampe i næste sæson, men det bliver bestemt ingen nem opgave for dem i eftermiddag, når de gæster Michael Laudrup og Swansea på Liberty Stadium.

Se mere:

Se også: Swansea kan sætte rekord

Det erkender Arsene Wenger, der deler store roser ud til Swansea og klubbens danske manager før kampen ifølge WalesOnline.

- Swansea er altid et svært sted at spille, og har vundet Liga Cup'en og er et af sæsonens bedste hold. Laudrup er samtidig en af kandidaterne til at blive årets manager, fordi hans hold har spillet godt, de har været bemærkelsesværdigt stabile og spiller god fodbold, lyder det fra Wenger, der fortsætter roserne af Laudrup.

- Det var en vanskelig opgave at efterfølge Brendan Rodgers, som var succesrig i Swansea.. Der var et stort spørgsmålstegn ved Laudrup, da han kom til klubben, fordi Swansea gjorde det godt i sidste sæson, men de har fortsat deres fremskridt, og han har hentet nogle gode spillere ind. De spiller god fodbold.

- Først og fremmest har Laudrup stor erfaring som træner i Spanien, og han har erfaring fra internationalt niveau, fordi han har spillet i så mange lande. Den anden fordel, han har, er, at han kendte de spanske spillere, fordi han har arbejdet der, forklarer franskmanden Wenger.

Læs også:

Se også: Laudrup: Wenger også i Arsenal i næste sæson

Arsenal må dog komme ind til kampen sprængfyldt med selvtillid, efter de besejrede Bayern München 2-0 i midtugens Champions League-kamp.

Du kan følge Swansea-Arsenal live i tekst med ekstrabladet.dk fra kl. 16

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere