Laudrup-stjerne efter skandaledom: Vores egen fejl

- Vi slap foden fra gas-pedalen, da vi kom foran, siger Michael Laudrups anfører Ashley Williams

Michael Laudrups tropper løb ind i et ganske ufortjent nederlag, da Swansea i går tabte 2-1 på udebane til West Bromwich.

Waliserne havde ellers styr på begivenhederne og var kommet foran 1-0 på et mål af Luke Moore, men alligevel gik det galt, og WBA snuppede alle tre point. Det skete dog efter en klar dommerfejl, hvor Swansea blev snydt på det groveste for et ellers sikkert mål.

Efter kampen var Michael Laudrup yderst utilfreds med linjedommeren, der mente, at han burde undskylde sin fejlkendelse.

Se også:

Michael Laudrup (Foto: AP) Premier League - 11. mar. 2013 - kl. 08:17 Laudrup til linjevogter: Sig undskyld!

Selvom Laudrups spillere naturligvis var ærgerlige over det annullerede mål, så hæftede anfører Ashley Williams sig også ved, at holdet selv var ude om det, da de stoppede med at spille fodbold efter føringsmålet.

- Jeg synes, at vi havde alle muligheder for at vinde kampen, men vi slap foden en smule fra pedalen, og det blev vi straffet for. Ja, vi skulle have haft vores mål, og vi skulle have scoret to i dag (i går, red.), men som jeg så det, så var det vores egen fejl, vi slap foden fra speederen, og det lukkede dem tilbage i kampen, og jeg føler, at havde vi fortsat, så kunne vi have gjort det bedre, sagde Williams efter kampen.

- Nogle af gutterne snakkede med linjedommeren, og han indrømmede, at han havde lavet en fejl. Jeg har set den på video, og det er tydeligt, at der er mål, men sket er sket, så nu skal vi bare snakke om vores egen indsats.

- Da vi scorede, stoppede vi med at spille af en eller anden årsag. Vi stoppede med at angribe, og vi stoppede også med at sidde på dem defensivt, lød det fra en ærgerlig Williams.

Læs også:

Se også: Skandale-kendelse: Laudrup snydt

Swansea ligger nu på 9. pladsen i Premier League. Der er 16 point til nedrykningspladserne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere