TV: Kæmpekiks gav Liverpool sejren

To dyre fejl blev mere end kostbart for Tottenham

SE MÅLENE FRA DEN UNDERHOLDENDE 3-2-DYST I VINDUET ØVERST OPPE

Liverpool gik fra himmel til helvede og tilbage igen, da de for første gang i sæsonen gav fansene noget ekstra at juble over. For 3-2-sejren over Tottenham var Liverpools første sejr over et top 7-mandskab i dette sæson.

I en til tider velspillet kamp bragte Premier League-topscorer Luis Suarez Liverpool i front, inden Tottenhams Jan Vertonghen med to scoringer i træk nok en gang fik det til at ligne et uforløst resultat for det tidligere engelske mesterhold.

Ganske uvant kom storspillende Gareth Bale ikke på måltavlen, men waliseren havde alligevel en andel i begge Tottenhams mål, da han i begge tilfælde havde næstsidste fod på bolden, inden den havnede i nettet.

Se mere:

Se også: Forrygende Liverpool-comeback

Trods 1-2-beten gav Liverpool ikke op. De knoklede på og opsøgte chancerne, og så 'valgte' Tottenham at give hjemmeholdet en hjælpende hånd eller to i jagten på de tre point.

Downings udligning kom efter en dårlig tilbagelægning fra Kyle Walker og efterfølgende kiks af Hugo Lloris i målet, og Steven Gerrards straffesparksscoring otte minutter før tid røg i kassen, efter Jermain Defoe lavede en håbløs tilbageaflevering, der endte lige foran fødderne på Luis Suarez, der blev fældet i feltet.

Liverpool ligner et hold på vej frem, mens Tottenham må ærgre sig dybt over de personlige fejl, der kostede London-klubben dyrt i går aftes.

SE MÅLENE FRA DEN UNDERHOLDENDE 3-2-DYST I VINDUET ØVERST OPPE

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere