Søvnløs nat til Manchester United-stjerne

Rio Ferdinand er så skuffet og irriteret over nederlaget til Real Madrid og måden det skete på, at han ikke fik lukket et øje i nat

Rio Ferdinand var rasende på dommer Cüneyt Çakir efter nederlaget til Real Madrid. (Polfoto)
Rio Ferdinand var rasende på dommer Cüneyt Çakir efter nederlaget til Real Madrid. (Polfoto)

Manchester Uniteds Rio Ferdinand er stadig ikke kommet sig over nederlagt til Real Madrid i Champions League i aftes - og slet ikke måden som det kontroversielle røde kort ændrede kampens på.

- Godmorgen. Det har været en lang nat uden søvn, skriver forsvarsspilleren på sin Twitter-profil.

Rio Ferdinand var også en af de spillere, der gik forrest i vreden mod dommer Cüneyt Çakir fra Tyrkiet, der med sin udvisning af Manchester Uniteds Luis Nani fik sat et altoverskyggende aftryk på kampen.

Læs mere:

Se også: Rørt Ronaldo tilbage på Old Trafford: Det var utroligt

På trods af skuffelsen over både resultat og dommeres ageren i den omtalte situation, har Rio Ferdinand dog overskud til at rose Manchester Uniteds fans på Old Trafford.

- Jeg må sige, at vi og klubben er stolte af vores fans.

- Detvar den bedste og højeste støtte, jeg har oplevet på NOGET stadion gennem hele min karriere. Tak!

Se mere:

Se også: Mourinho: Det bedste hold tabte

Også matchvinder for Real Madrid og tidligere Manchester United-spiller Cristiano Ronaldo var imponeret over atmosfæren på sin gamle hjemmebane.

- Det var en helt fantastisk aften, meget følelsesladet for mig. Det var en oplevelse, jeg aldrig vil glemme.

- Manchester United var mit hjem i seks år, og det kan jeg ikke glemme. Jeg følte mig som en dreng i dag (i går, red.), jeg var genert under kampen. Jeg kan ikke rigtige forklare følelsen, sagde Ronaldo til Sky Sports efter kampen.

Læs også:

Se også: Ronaldo matchvinder i elektrisk kamp

Den portugisiske verdensstjerne indrømme også, at selv om han var glad for at gå videre med Real Madrid, så var han ked af, at Manchester United nu ikke længere er med i Champions League.

1 af 2 Rio Ferdinand står og klapper af dommer Cüneyt Çakir lige foran dommerens ansigt efter slutfløjtet. (Polfoto)
2 af 2 Rio Ferdinand var rasende på dommer Cüneyt Çakir efter nederlaget til Real Madrid. (Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere