SLUT: Matchfakta Tottenham-Arsenal

Tottenham og Arsenal tordner sammen i Premier League. Følg braget her

Jan Vertonghen og Tottenham blev løbet over ende af Alex Oxlade-Chamberlain i november. (Foto: AP)
Jan Vertonghen og Tottenham blev løbet over ende af Alex Oxlade-Chamberlain i november. (Foto: AP)

Det kan godt være, at to hold fra Manchester styrer i toppen af Premier League, men der er i den grad duft af storkamp, når Tottenham og Arsenal søndag eftermiddag tørner sammen på White Hart Lane i London.

De to ærkerivaler er i storform i ligaen og kommer til kampen med tre sejre i træk.

Hos værterne springer især Gareth Bale i øjnene. Han er klar på den offensive midtbane sammen med Aaron Lennon og nuerhvervelsen Lewis Holtby - lige bag den tidligere Arsenal-spiller Emmanuel Adebayor.

Læs også:

Se også: Gigantbud på Arsenal

Spurs tørster i den grad efter revanche efter sæsonens første møde i november, hvor Arsenal vandt hele 5-2.

Dengang kom Adebayor virkelig i søgelyset, da han blev smidt ud efter 18 minutter efter at have bragt Tottenham foran. Siden faldt korthuset sammen for hjemmeholdet, der indkasserede tre mål inden pausen.

Én gang siden 1998 er et opgør mellem de to hold endt målløst. 53 scoringer i de seneste 11 kampe sætter forventningerne op.

ekstrabladet.dk opdaterer fra kampen i 'Live-tekst'-feltet ovenover artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere