Suarez bombede sig til tops

Angriberen scorede tre gange i Liverpool-storsejr på udebane over Wigan

Tre mål af Luis Suarez mod Wigan. (Foto: PA/Clint Hughes)
Tre mål af Luis Suarez mod Wigan. (Foto: PA/Clint Hughes)

Luis Suarez var igen dagens mand for Liverpool, da han lørdag aften både bombede Liverpool til sejr, og bombede sig selv til tops på topscorerlisten i den engelske Premier League.

Den hurtige, pågående uruguayaner scorede tre gange i Liverpools imponerende 4-0-sejr på udebane over Wigan efter en kamp, hvor Liverpool var sjældent effektive i afslutningerne.

Ofte har 'The Reds' skullet bruge alt for mange chancer til deres mål, men det var ikke tilfældet mod bundholdet Wigan, der de seneste sæsoner har vist sig som et hold med store overlevelsesevner i den hårde bundkamp.

Læs også:

Se også: Lucky Laudrup: Swansea vandt efter Newcastle-koks

Og overlevelse er igen målet for Wigan, der kun på bedre målforskel end Aston Villa holder sig over nedrykningsstregen.

Liverpool kan til gengæld fortsat klynge sig til et lille håb om at kvalificere sig til Champions League med de tre point, der sender Brendan Rodgers' mandskab op på syvendepladsen med ni points afstand til Tottenham på fjerdepladsen.

Udover Luis Suarez var det unge nyindkøb Philippe Coutinho med udgangspunkt i venstresiden det store lyspunkt hos et Liverpool-mandskab, der begynder at hænge glimrende sammen.

Læs også:

Se også: Sejr med undertoner: Ballade i Chelsea

Coutinho var med i en masse og bidrog med to målgivende oplæg, første gang til 1-0-målet allerede i kampens andet minut, da Stewart Downing headede den 20-årige brasilianers indlæg i mål.

Et kvarter senere slog Suarez til med sin første scoring, da han flot satte Coutinhos oplæg i nettet, før Suarez igen var effektiv endnu et kvarters tid senere - men ikke helt uheldigt.

Suarez selv gled, da han sendte et frispark mod mål, og på stregen så Wigan-keeper Ali Al-Habsi meget skidt ud, da det afrettede frispark sneg sig ind under ham ved foden af den ene stolpe.

Læs også:

Se også: Japansk hattrick i ny United-sejr

4-0-målet kort efter pausen var der til gengæld intet heldigt over, da Suarez sikkert satte bolden i nettet i feltet efter Glen Johnsons fornemme raid på højrekanten.

Resten af kampen blev kontrolleret hjem af et solidt Liverpool-mandskab med en god Daniel Agger i centerforsvaret, og selvom Wigan havde bolden meget - og tvang Pepe Reina til to-tre gode redninger - var Wigan ikke synderligt truende, og Liverpool kørte tre point hjem efter en overbevisende indsats.

Med sine tre scoringer overtog Luis Suarez samtidig førstepladsen på topscorerlisten i Premier League med 21 mål, hvilket er to mere end Robin van persie i Manchester United.

[[

Weekendens resultater i Premier League:

Southampton-QPR 1-2 (1-1).

0-1 Loic Rémy (14. minut). 1-1 Gaston Ramirez (45. minut). 1-2 Jay Bothroyd (77. minut).

Tilskuere: 31.728.

Chelsea-WBA 1-0 (1-0).

1-0 Demba Ba (28. minut).

Tilskuere: 41.548.

Man. Utd-Norwich 4-0 (1-0).

1-0 Shinji Kagawa (45. minut). 2-0 Shinji Kagawa (76. minut). 3-0 Shinji Kagawa (83. minut). 4-0 Wayne Rooney (90. minut).

Tilskuere: 75.586.

Everton-Reading 3-1 (1-0).

1-0 Marouane Fellaini (42. minut). 2-0 Steven Pienaar (59. minut). 3-0 Kevin Mirallas (66. minut). 3-1 Hal Robson-Kanu (84. minut).

Tilskuere: 35.244.

Stoke-West Ham 0-1 (0-1).

0-1 Jack Collison (45. minut).

Tilskuere: 22.690.

Sunderland-Fulham 2-2 (1-2).

0-1 Dimitar Berbatov (16. minut/str.). 0-2 Sascha Riether (35. minut). 1-2 Craig Gardner (37. minut/str.). 2-2 Stephane Sessegnon (70. minut).

Tilskuere: 39.312.

Swansea-Newcastle 1-0 (0-0).

1-0 Luke Moore (85. minut).

Tilskuere: 20.405.

Wigan-Liverpool 0-4 (0-3).

0-1 Stewart Downing (2. minut). 0-2 Luis Suarez (18. minut). 0-3 Luis Suarez (34. minut). 0-4 Luis Suarez (49. minut).

Tilskuere: 19.000.

Tottenham-Arsenal 2-1 (2-0).

1-0 Gareth Bale (37. minut). 2-0 Aaron Lennon (39. minut). 2-1 Per Mertesacker (51. minut).

Tilskuere: 36.170.

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere