Vild fodboldweekend på dit tv

Lokalbrag i London, El Clasico, Superligaen er tilbage, topkampe i Spanien, Italien og Holland - få overblikket over alle weekendens fodboldbrag her

Gareth Bale og Tottenham tager søndag imod Arsenal i Premier League. Weekenden er proppet med fede kampe. (Foto: AP)
Gareth Bale og Tottenham tager søndag imod Arsenal i Premier League. Weekenden er proppet med fede kampe. (Foto: AP)

Afgørelsens time nærmer sig i de europæiske ligaer - og Superligaen følger med forårsvejret og indleder anden del af sæsonen i denne weekend. Og der er masser af fodboldbrag at se frem til med topkampe i Spanien, Italien og Holland blandt weekendens 30 (!) tv-transmitterede fodboldkampe.

Ikke mindst lørdag eftermiddag er der en række kampe med stor interesse på samme tidspunkt - nemlig El Clasico mellem Real Madrid og Barcelona samtidig med Premier League-kampe med både Swansea, Manchester United og Chelsea i aktion.

Her følger et overblik over weekendens største kampe:

Superligaen

Med forårets komme, dukker Superligaen også op fra vintergemmerne med den første forårsrunde, der bl.a. byder på storkamp søndag aften i Odense, hvor OB tager imod FC København, mens der givetvis også vil være stor opmærksom på Brøndbys hjemmekamp mod Randers kort inden.

Weekendens kampe:
Lørdag 17.00 FCM-SønderjyskE (TV3 Sport1)
Søndag 14.00 FCN-Horsens (Canal8 Sport)
Søndag 17.00 Brøndby-Randers (Canal 9)
Søndag 19.00 OB-FCK (TV3+)

Læs også:

Se også: Kent Nielsen advarer AaB mod smarte Silkeborg

Premier League

I England er der naturligvis dansk interesse for opgøret mellem Swansea og Newcastle, hvor Michael Laudrups nåslåede liga cup-mestre skal holde formen i Premier League mod Newcastle, mens Ryan Giggs kan fejre sit 1000-kampsjubilæum, hvis han kommer på banen for Manchester United i hjemmekampen mod Norwich.

Samtidig er der en vis interesse om Chelsea-manager Rafael Benintez, der er blevet træt af fansenes hetz mod ham og har skældt dem ud for ikke at opføre sig i klubbens interesse - også selvom han kun er ansat som midlertidig manager.

Det bliver derfor spændende at se, hvordan Chelsea-publikummet agerer, når West Bromwich kommer på besøg - i øvrigt med den tidligere Chelsea-spiller og assistenttræner Steve Clarke som manager - men uden Chelsea-lejesvenden Romelu Lukaku, der ellers er i målhumør, men ikke må spille mod den klub, der ejer ham.

Men mest interessant er nok alligevel søndagens nordlondonske lokalbrag mellem Tottenham og Arsenal, hvor der udover en masse prestige også er yderst vigtige point på spil i kampen om at blive blandt de fire bedste i Premier League og sikre sig en plads i næste sæsons Champions League.

Mestrene Manchester City spiller først mandag mod Aston Villa.

Weekendens højdepunkter:
Lørdag 16.00 Chelsea-West Bromwich
Lørdag 16.00 Manchester United-Norwich (6'eren)
Lørdag 16.00 Swansea-Newcastle
Lørdag 18.30 Wigan-Liverpool (6'eren)
Søndag 17.00 Tottenham-Arsenal (6'eren)

Læs også:

Se også: Ryan Giggs runder 1000 kampe

Spanien

El Clasico! Blot tre dage efter Real Madrids overlegne 3-1-sejr i pokalturneringen på udebane i Barcelona mødes de to evige rivaler igen lørdag eftermiddag - denne gang i Madrid og denne gang i ligaen.

Er Messi i krise? Er Barcelona i krise?? Er Ronaldo med fra start, eller bliver han sparet til Champions League-kampen mod Manchester United på tirsdag? Kan Real Madrid spille lokalrivalerne fra Atletico ind i kampen om det spanske mesterskab - eller sætter Barcelona tingene på plads i Madrid?

Samme weekend som opgøret mellem nummer tre og nummer et er der endnu et topbrag, når nummer fire fra Malaga tager imod nummer to, Atletico Madrid. Og så glemmer man næsten, at der også er lokalopgør i Valencia mellem Valencia og Levante ...

Weekendens højdepunkter:
Lørdag 16.00 Real Madrid-Barcelona (Kanal 5)
Lørdag 22.00 Valencia-Levante (Canal 9)
Søndag 19.00 Malaga-Atletico Madrid (Canal 9)

Læs også:

Se også: Barcelona må undvære Vilanova indtil april

Italien

Også i Italien er der storkampe i weekenden - og det begynder allerede aften, når Napoli tager imod Juventus i et topbrag mellem nummer to og et - hvor mesterskabskampen enten nærmest kan afgøres til torinernes fordel, eller åbnes helt med en Napoli-sejr.

I så fald kan formstærke AC Milan - ubesejret i de seneste otte kampe - og Lazio spille sig ind i mesterskabskampen - men de kan også spille sig ud, når de to hold mødes i Milano lørdag aften i et opgør mellem nummer tre og fire.

Weekendens højdepunkt:
Lørdag 20.45 AC Milan-Lazio (Canal8 Sport)

Læs også:

Se også: Juventus kan punktere guldkampen

Holland

Mens ligaerne kan være mere eller mindre afgjort i England, Spanien og Italien - og Danmark for den sags skyld - er der anderledes spænding i den hollandske Æresdivision, hvor fem-seks hold kæmper om mesterskabet - inkl. de gamle kendinge fra PSV, Ajax, Twente og Feyenoord.

To af disse mødes, når Andreas Bjellands Twente lørdag aften møder danskerklubben Ajax, hvor de danske spillere på det seneste har været lidt inde og ude/oppe og nede, men der er dog håb om spilletid til både Viktor Fischer, Christian Eriksen, Christian Poulsen og Lasse Schöne.

To af de andre mesterskabs-outsidere i form af Vitesse og Utrecht mødes desuden allerede i aften.

Weekendens højdepunkt:
Lørdag 20.45 Twente-Ajax

Læs også:

Se også: Bjellands træner siger selv stop i Twente

Øvrige tv-kampe i weekenden:
Lørdag 15.30 Dortmund-Hannover (Eurosport 2)
Lørdag 17.00 Stade de Reims-PSG (TV3 Sport2)
Lørdag 18.00 Dep. La Coruna-Rayo Vallecano (Canal8 Sport)
Lørdag 18.30 Leverkusen-VfB Stuttgart (Eurosport 2)
Lørdag 20.00 Osasuna-Ath. Bilbao (Canal 9)
Lørdag 20.00 St. Etienne-Nice (TV3 Sport1)

Søndag 12.00 Granada-Mallorca (Canal 9)
Søndag 14.00 Brest-Lyon (TV3 Sport2)
Søndag 15.30 Hoffenheim-Bayern München (Eurosport 2)
Søndag 17.00 Espanyol-Valladolid (Canal8 Sport)
Søndag 17.00 Marseille-Troyes (TV3 Sport2)
Søndag 17.30 Düsseldorf-Mainz (Eurosport 2)
Søndag 20.45 Roma-Genoa (Canal8 Sport)
Søndag 21.00 Lille-Bordeaux (TV3 Sport1)
Søndag 23.00 Los Angeles Galaxy-Chicago Fire (Canal8 Sport)

Læs også:

Se også: Robben gør sig klar til ny bænketur

Sidstnævnte er lig med sæsonpremiere i den amerikanske liga - som nu er uden David Beckham - og skulle ovennævnte fodboldorgie ikke være nok, kan man måske finde interesse andre steder.

I den tyrkiske liga er der f.eks. storkamp mellem nummer tre og nu, Besiktas og Fenerbahce, og i Portugal står weekendens mest interessante kamp mellem kriseramte Sporting Lissabon og førende Porto. Porto ligger i spidsen á point med Benfica, som gæster Beira-Mar. I Skotland er der pokalkvartfinaler med bl.a. kampene St. Mirren-Celtic og Dundee FC-Dundee United, og ... sådan fortsætter det.

God kamp!

Kan man ikke se kampene selv, men har en internetadgang ved hånden, kan man bl.a. følge flere af kampene på ekstrabladet.dk, når vi bl.a. liveopdaterer fra kampene Swansea-Newcastle, Real Madrid-Barcelona, FCM-SønderjyskE og Wigan-Liverpool.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere