Kæmpe parade: Laudrups royale modtagelse

Modtagelsen var en royal værdig, da kong Laudrup og hans pokalhelte vendte hjem til Swansea for at modtage fansenes hyldest. Se galleriet

Kongens store tale: Laudrup siger tak til de fremmødte for deres støtte (Foto: AP)
Kongens store tale: Laudrup siger tak til de fremmødte for deres støtte (Foto: AP)

Walisiske Swansea var på den anden ende, da de lokale pokalhelte og træner Michael Laudrup blev hyldet af tusindvis af fans med en bustur gennem byens gader.

5-0-sejren over Bradford i søndagens liga cup-finale havde fået Swansea-borgerne ud i den friske luft med flag, Swansea-trøjer og andet sort-hvidt merchandise for at opleve Michu, de Guzman, Chico og de andre fodboldstjerner blive fejret fra toppen af en dobbeltdækkerbus - med champagne-sprøjt og fællessang, som det hører sig til, når et fodboldhold har sikret sig en vigtig titel.

Læs også:

Se også: Barça-legende: Laudrup kan styre de to store

I Swanseas tilfælde var der ikke bare tale om en vigtig, men også den første titel i klubbens 101 år lange historie. Dermed er Michael Laudrup allerede legendarisk i klubben, hvilket der også stod at læse på et banner i byen.

Michael Laudrup takkede for den varme, der er strømmet mod ham i sin succesfulde tid som træner for det lille Premier League-hold, som han overtog inden sæsonstarten:

Læs også:

Se også: Laudrup-forlængelse er en formalitet

- Jeg vil gerne sige tak til alle her. Første gang man vinder noget så stort er det fabelagtigt. At se alle disse ansigter i dag er skønt, lød det, da Laudrup adresserede mængden fra podiet på en af byens centrale pladser.

Tidligere på dagen, oppe på bussen, forsikrede den danske fodboldlegende, flankeret af sin hustru Siw, til en lokal tv-reporter fra ITV, at han agter at blive i Swansea:

- Mine intentioner er at blive i klubben også næste år, men i dag handler det om at nyde sejren.

1 af 5 Swanseas spillere nød dagens hyldest i fulde drag. Her er det Ki, der får lidt pokalløfte-træning (Foto: AP)
2 af 5 Den dobbelte pokalscorer Jonathan de Guzman fører an i jubelløjerne (Foto: AP)
3 af 5 Swanseas pokalvindere på toppen af verden. Eller i hvert fald toppen af bussen (Foto: AP)
4 af 5 'Laudrups legender' blev modtaget af fans i alle aldre i Swanseas gader (Foto: AP)
5 af 5 Kongens store tale: Laudrup siger tak til de fremmødte for deres støtte (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere