Arsène Wenger: Vigtigt med sejr efter store skuffelser

Arsenals manager var lettet efter lørdagens kamp, der sikrede den første sejr efter to afgørende nederlag.

Arsenals mangeårige manager, Arsène Wenger, var lettet over lørdagens 2-1-sejr over Aston Villa i Premier League.

-Jeg er lettet. Selvfølgelig, var det vigtigt at få de tre point i dag, siger Arsène Wenger til Sky Sports.

Efter nederlag i de seneste to kampe - først til Blackburn Rovers i FA-Cuppen og siden Bayern München i Champions League - var der pres på Arsenals mandskab forud for lørdagens kamp i London, der endte med Arsenals tredje Premier League-sejr i træk.

- Vi er inde i en god stime i den hjemlige liga. Vi var godt nok mærket af vores to seneste store skuffelser, kunne man se. Men holdet har en god gejst, og spillerne var fokuseret og målrettede, siger han.

Arsenal skal spille returkamp i 1/8-finalen i Champions League ude mod Bayern München den 13. marts, efter nederlaget på hjemmebane på 1-3.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere