Mageløst mål i uskøn United-sejr

Rafael reddede dagen for Manchester United, der sejrede på Loftus Road

15 point er vel også en slags forspring, når man er på toppen af Premier League. Og 15 point er præcis, hvad Manchester United har ned til de blå bysbørn fra City, der i morgen står overfor Chelsea.

Dagens tre point hentede United på udebane med en 2-0-sejr på Loftus Road, hvor hjemmeholdet fra Queens Park Rangers ikke bed synderligt fra sig. Omvendt kunne Manchester United ikke rigtig få spillet til at køre i de første 80 minutter. Der var dog lige en undtagelse. Den var brasiliansk og hed Rafael.

I det 23. minut flugtede den lille højreback et missil op i den fjerneste krog med højrebenet fra 27,2 meter med 94,5 km/t og leverede dermed første havlegs eneste højdepunkt.

Læs også:

Se også: Arsenal og United slås om målmand

I den modsatte ende af hurra-skalen måtte Manchester United lade en skadet Robbie van Persie skifte ud inden pausen. Den flyvende hollænder landede på et tv-kamera i episoden, der førte til Rafaels mål, og måtte med smerter se resten af kampen fra bænken.

Efter pausen lignede kampen sig selv - ingen højdepunkter, kun en laaaaang sløj omgang fodbold, hvor ingen af de to hold var i nærheden af at presse hinanden.

Et lille højdepunkt kom der dog for fans af Manchester United, for efter 79 minutter lukkede rekord-manden Ryan Giggs opgøret med en stensikker scoring til 2-0 til de formentlig kommende mestre. Han snød offsidefælden og passerede Cesar med venstreskøjten.

Se mere:

Se også: Efter Nanis storkamp: Nu bliver mit job svært

Det var Ryan Giggs' andet mål i sæsonen - Giggs har scoret i alle sæsoner Premier League har eksisteret.

Efterfølgende fik Danny Welbeck et par af de helt store chancer, men den unge Manchester United-angriber, der kom ind i stedet for van Persie, valgte i begge situationer at drible og tabe bolden i stedet for at afslutte i helt fri position.

2-0 blev slutresultatet og Manchester United gjorde, hvad et ægte tophold gør: Vinder selv om spillet ikke kører.

1 af 2 Rafael var svært tilfreds med sin kongekasse på Loftus Road. (Foto: AP)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere