'Jeg væmmes over hvor god Laudrup er'

Michael Laudrup imponerer sine spillere på træningsbanen i Swansea

Laudrup imponerer på træningsbanen (Foto: Lars Poulsen)
Laudrup imponerer på træningsbanen (Foto: Lars Poulsen)

I morgen gælder det en af Swanseas vigtigste kampe i klubbens historie, når Bradford fra League Two venter i Capitol One Cup-finalen på Wembley.

Wales-klubben er derfor i gang med de afgørende forberedelser på træningsbanen, hvor deres danske manager Michael Laudrup stadig spiller med under træningen. Og der er noget, der tyder på, at den danske fodboldlegende bestemt ikke har lagt sin fantastiske teknik og kunnen på hylden.

Han imponerer i hvert fald sine spillere dybt til klubbens daglige træning.

Se mere:

Se også: Nu koster Laudrup 44 millioner

- Han er bare utrolig. Han er med til træning hver dag, han spiller stadig, og nogle gange så kigger jeg nærmest på ham i væmmelse over, hvor god han er. Han ydmyger mig sommetider, men han er en fantastisk spiller, og han er i gang med at bevise, at han også er en fantastisk manager, siger Kyle Bartley ifølge goal.com.

En anden af Michael Laudrups spiller Nathan Dyer er også mere end imponeret over de evner, som Laudrup stadig besidder på fodboldbanen. Evner, som den danske chef udsætter sine egne spillere for konstant.

- Ja, vi kan ikke lide det, fordi han blærer sig. Nogle gange så står vi der bare og klapper af ham på banen. Nogle af de ting han gør, ser man aldrig, og det viser bare hvor god en spiller, han var. Alle siger, at han var forud for sin tid dengang, og det er han stadig, lyder de yderst rosende ord fra Nathan Dyer.

Læs mere:

Se også: Historisk øretæve til Laudrups drenge

Trods Laudrups fortsatte evner på træningsbanen så er Swansea-manageren ikke en del af den trup, der i morgen skal hente det første store trofæ hjem til klubben.

Husk du kan følge Swanseas Cup-brag i morgen live i tekst med ekstrabladet.dk

1 af 2 Kongen af træningsbanerne i Swansea (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Laudrup imponerer på træningsbanen (Foto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere