Laudrups rival klar til at droppe Europa

Bradford City ser realistisk på tingene og vil ikke spille Europa Cup, hvis det ender med at koste klubben penge

Nahki Wells og holdkammeraterne har muligheden for at kvalificere sig til Europa League. Men det er langt fra sikkert, de i så fald kommer til at spille i Europa. (Foto: AP)
Nahki Wells og holdkammeraterne har muligheden for at kvalificere sig til Europa League. Men det er langt fra sikkert, de i så fald kommer til at spille i Europa. (Foto: AP)

Hvor Champions League er en guldrandet forretning for de deltagende hold, er situationen en anden for lillebror, Europa League.

Og der er slet ikke særlig mange knaster at tjene for deltagende hold i de indledende runder - inden gruppespillet.

Til gengæld kan man risikere at skulle ud på en dyr og opslidende rejse på tværs af kontinentet til Aserbajdsjan eller det der er værre. Og den tanke skræmmer i Bradford City, der søndag sensationelt kan sikre sig en plads i turneringen, hvis ellers man besejrer Swansea City i Capitol One Cup-finalen på Wembley.

Læs også:

Se også: Odds er med Laudrup

Bestyrelsesformand i klubben, Mark Lawn, har siden den samlede sejr over Aston Villa i semifinalen tænkt, så det knager, over netop den mulige situation. Og meldingen er nu klar.

- Du vil ikke se mig betale for at være med i Europa Cup'en. Da vi sendte Aston Villa ud var der en, der fortalte mig: I har ikke rigtig lyst til at skulle spille Europa Cup. Det koster jer penge i de første runder, fortæller Lawn til The Sun.

Læs også:

Related content

- Jeg sagde: Det er sjovt, for hvis det koster os penge at være med, så er vi ikke med, siger han og afslører, at han i øvrigt langt fra tror på succes i finalen.

- Realistisk set bliver det slet ikke et tema, for jeg tror ikke, vi vinder over Swansea, kommer det hudløst ærligt fra formanden.

Læs også:

Se også: Nu koster Laudrup 44 millioner

Bradford City spillede i Premier League i slutningen af 1990'erne men er siden rutchet ned gennem rækkerne og har stort set ikke kongens mønt at gøre godt med.

- Jeg er deadly serious. Klubben skal ikke bringes i økonomisk uføre ved at skulle spille Europa Cup. Det kommer simpelthen ikke til at ske. Jeg er klar over den økonomiske bonus, der er ved at nå gruppespillet. Men vi er en fjerdedivisionsklub. Hold nu op, vi kommer jo aldrig i gruppespillet, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere