Swansea frygter Laudrup-exit

Waliserne forbereder sig på en fremtid uden den danske træner

Michael Laudrups stjerne er steget i Swansea. (Foto: AP)
Michael Laudrups stjerne er steget i Swansea. (Foto: AP)

Lige nu handler alt i Swansea og omegn om søndagens Capital One Cup-finale mod Bradford på Wembley.

Her er waliserne storfavoritter mod modstanderne fra den fjerdebedste række.

Men selvom det halve Wales krydser fingre for en sejr, kan en Wembley-triumf også få negative konsekvenser for klubben.

Et trofæ vil nemlig gøre manager Michael Laudrup så hot, at det synes usandsynligt, at han bliver på Liberty Stadium i Swansea.

Se også: Nu koster Laudrup 44 millioner

Og den situation forsøger man efter bedste beskub at forberede sig på, fortæller formand Huw Jenkins.

- Jeg tror, at vi bør være opmærksomme på forskellige managers og hvad de står for. Det er en fortløbende proces. Uanset om det sker i år, næste eller om fem år, skal vi være klar, sagde han torsdag.

Michael Laudrup har på sine otte måneder fyldt forgængeren Bredan Rodgers ellers store sko helt ud med fremragende indkøb, gode præstationer i ligaen og så finaledeltagelsen i den lille pokalturnering. Og Jenkins lægger ikke skjul på, at han mere end gerne holder på den danske succes, men at han er klar over, at Laudrup som Rodgers meget hurtigt kan finde sig en arbejdsgiver, hvor lønnen er bedre og ambitionerne større.

- Vi skal bare være klar, hvis folk forlader os. Når det sker, så er det bare vigtigt, at vi har øje på en afløser. Det kan kun være godt for klubben, fordi det tvinger os til konstant at være aktive. De managers, vi har arbejdet sammen med har primært være gode folk, der er til at samarbejde med. Og de skal være klar til at affinde sig med klubbens principper, sagde Jenkins.

Se også: Laudrup inden finale: Fantastisk Bradford

- Da vi mødtes med Michael i sommer og diskuterede hans tanker og fortalte om vores, var det en ret let beslutning for begge parter, sagde han.

Succesen har fået rygtesmedene på overarbejde. Således er det ikke kun større engelske klubber, der har været nævnt som en mulig arbejdsgiver for Laudrup. Også de gamle kærlighedsaffærer FC Barcelona og Real Madrid har været nævnt.

Laudrup har dog selv skudt Madrid-snakken, men lykkes det at vinde på søndag, vil exit-rygterne kun tage til et stykke.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere