Laudrup inden finale: Fantastisk Bradford

Swansea er ifølge manager Michael Laudrup selvfølgelig storfavorit i Liga Cup-finalen mod upåagtede Bradford, men er imponeret over, hvad modstanderne har formået

Laudrup kan skrive historie med Swansea på søndag (Foto: AP)
Laudrup kan skrive historie med Swansea på søndag (Foto: AP)

Når Michael Laudrups Premier League-hold Swansea søndag møder upåagtede Bradford, der frister en tilværelse i Englands fjerdebedste række, i Liga Cup-finalen, så er alt presset selvfølgelig på waliserne.

Det erkender Swansea-manager Michael Laudrup gerne.

- Alle ved, at pokalfinaler kan være uforudsigelige, men vi må acceptere, at vi er favoritter, siger Laudrup til Swanseas hjemmeside.

Bradford har undervejs slået Premier League-holdene Arsenal og Aston Villa ud, så det undertippede hold har allerede vist, at det kan overraske stort.

Se også:

Se også: Laudrups førstekriger misser finalen

- Det er fantastisk, hvad Bradford har opnået, og vi accepterer, at vi er dem, som må tage initiativet i kampen.

- Men mine spillere vil ikke undervurdere Bradford, som har været meget gode ved standardsituationer i turneringen, og Bradford vil formentlig spille på kontra.

- Vi har forberedt os, som vi plejer. Vi har trænet, som vi plejer, siger Laudrup, der er i gang med sin første sæson i Swansea.

Finalen spilles på Wembley i London. Vinderen kvalificerer sig til næste sæsons Europa League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere