Laudrup favorit som Wenger-afløser

Michael Laudrup er én af tre favoritter hos Sky Bet som ny Arsenal-manager, hvis Arsene Wenger skulle gå af eller blive fyret

Michael Laudrup sættes nu i forbindelse med Arsenal. (Foto: AP)
Michael Laudrup sættes nu i forbindelse med Arsenal. (Foto: AP)

Real Madrid, Chelsea og Manchester City er allerede blevet nævnt i forbindelse med Swanseas danske manager Michael Laudrup. Succeshistorien om Laudrups walisiske eventyr har gjort ham til et varmt navn på trænermarkedet, og nu bliver danskeren så også nævnt som kandidat i Arsenal, der i går fik smæk i Champions League af Bayern München.

Se også: Æv, Laudrup: Spansk stjerne misser finalen

Hvis Arsene Wenger bliver fyret eller går selv, skal Arsenal selvsagt have ny manager for første gang i næsten 17 år, og bookmakeren Sky Bet gør Laudrup til favorit sammen med Everton-manager David Moyes og Real Madrid-træner José Mourinho. De giver alle odds otte igen, hvis de bliver den næste permanente Arsenal-manager, mens Manuel Pellegrini, Carlo Ancelotti og Dennis Bergkamp er de næste på listen.

Laudrups boldbesiddende stil vil da også umiddelbart passe godt til Arsenal, der i en årrække under Wenger var det bedst spillende mandskab i Premier League. Siden er de år efter år blevet plukket for profiler af FC Barcelona og Manchester City, og de har ikke formået på samme måde som tidligere at lave stjerner på samlebånd.

Se også: Laudrups chef: Vi er klar til Europa

Også irske Paddy Power har Michael Laudrup blandt favoritterne til at blive manager i Arsenal. Her giver han pengene 10 gange igen, men kun David Moyes giver mindre.

Sky Bet giver i øvrigt odds 10 på, at han bliver den næste træner i Real Madrid. Odds 14 på, at han tager over i Manchester City. Og odds 20 på, at han skal afløse Rafael Benitez i Chelsea.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere