Laudrups målmand: Det værste nogensinde

Michel Vorm er rystet over Swanses pauvre indsats mod Liverpool

Det er en af de lussinger, som vil gøre ondt i lang tid. Det store 5-0-nederlag til Liverpool chokerer i Swansea, hvor stort set alle de 11 startende spillere spillede langt under niveau.

Kun takket være en fremragende kamp af keeper Michel Vorm undgik Swansea en endnu større katastrofe, men den stakkels hollandske målmand havde alligevel ingen pæne ord at sætte på Michael Laudrups tropper indsats i går.

Se også:

Se også: Historisk øretæve til Laudrups drenge

- Jeg har spillet en masse kampe i min karriere, men denne kamp var nok den værste nogensinde. Man vinder og taber som et hold. Man har det privilegium at spille på Anfield mod Liverpool foran deres fantastiske fans, på en dejlig bane med gode forhold, men hvis du spiller, som vi gjorde, så fortjener man ikke at spille på Anfield, siger Michel Vorm til This Is South Wales.

- Jeg håber, det blot var et uheld, for vi kunne have tabt 10-0. Hvis vi spiller sådan her selv mod mindre klubber, så får vi klø. Jeg håber, det er et 'wake up-call' før næste uge, men jeg syntes ikke, at vi fortjente det, lyder det fra hollænderen.

- Jeg er sikker på, at jeg ikke kommer til at sove de næste par nætter, fordi jeg kan stadig mærke det, siger han.

Læs også:

Se også: Ekspert om Laudrup-lussing: En enlig svale

Laudrups sidste skanse mener, at flere spillede under evne, og håber at holdet er klar til at levere meget bedre i Capitol One Cup-finalen mod Bradford.

- Vi har allerede vist i udebanekampene, at vi kan konkurrere, det her er så uvant for Swansea. Alle er nødt til at kigge sig selv i spejlet og spørger sig selv, om de gav 100 procent, og hvad de kan gøre bedre næste gang. Nu sørger vi et par dage, og så er vi skarpe og klar til finalen, siger Laudrups hollandske keeper.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere