Laudrup forlænger med arbejdsmand

Midtbanespilleren Leon Britton har forlænget kontrakten med Swansea, så den nu løber til 2016

Leon Britton i nærkamp med Arsenal-spilleren Olivier Giroud i en FA Cup-kamp i januar. (Foto: AP/Alastair Grant)
Leon Britton i nærkamp med Arsenal-spilleren Olivier Giroud i en FA Cup-kamp i januar. (Foto: AP/Alastair Grant)

En af Michael Laudrups solide arbejdsmænd har forlænget sin kontrakt med Swansea, så han nu bliver i klubben til sommeren 2016.

Det drejer sig om den 30-årige midtbanespiller Leon Britton, der kom til den walisiske Premier League-klub i december 2002 og har spillet mere end 400 kampe for klubben, kun afbrudt af et halvt års lejemål i Sheffield United.

Læs også:

Se også: Derfor fik Laudrups angriber løbepas

- Jeg ved, jeg har sagt det før, men der er intet, jeg ønsker mere, end at slutte min karriere her. Det har været mit liv i de seneste ti år, bortset fra seks måneders orlov i Sheffield United, og der er ikke noget andet sted, jeg hellere ville spille fodbold, siger den lille midtbaneslider til Swanseas hjemmeside.

- Jeg havde aldrig forestillet mig, at tingene ville gå den vej, da jeg vendte tilbage fra Sheffield for to år siden. Klubben lå i The Championship, og der var ingen garanti for oprykning, men vi røg direkte op i Premier League og har nu etableret os i vores anden sæson. Og nu ser vi frem til vores første store pokalfinale, siger Britton, der nu satser på at nå 500 kampe for 'The Swans'.

Læs også:

Se også: Skuffende arbejde af Laudrup

For nylig lykkedes det også Laudrup og co. i Swansea at forlænge aftalen med succesangriberen Michu, så hans kontrakt også løber til 2016.

Klubben kan vinde sin største titel, når Bradford er modstander i liga cup-finalen på Wembley 24. februar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere