Beckhams skifte overrasker Ferguson

David Beckhams tidligere manager troede ikke, at det engelske fodboldikon ville forsøge et fransk eventyr.

David Beckham blev torsdag præsenteret i Paris Saint-Germain, hvor han har fået en kontrakt på et halvt år. (Foto: AP/Michel Euler)
David Beckham blev torsdag præsenteret i Paris Saint-Germain, hvor han har fået en kontrakt på et halvt år. (Foto: AP/Michel Euler)

Manchester United-manager Alex Ferguson indrømmer, at han er overrasket over, at David Beckham valgte Paris Saint-Germain som ny klub for resten af sæsonen.

- Jeg var overrasket. Jeg så det ikke komme. Han har altid sagt, at han ikke ville spille for en anden engelsk klub efter sin tid hos Manchester United, og David har holdt sit ord.

- Men jeg tror ikke, at nogen så PSG som den næste klub, siger Ferguson om sin tidligere stjerne til Uniteds tv-kanal.

Det var i torsdags, at PSG præsenterede det engelske fodboldikon som ny spiller for resten af sæsonen.

Den 37-årige midtbanespiller har ledt efter en ny klub, efter at han i slutningen af sidste år forlod de amerikanske mestre Los Angeles Galaxy.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere