Fem i træk: Bundproppen får point igen

Queens Park Rangers brændte et straffespark i 0-0-kampen mod Norwich, men fortsætter med at score point

Jamie Mackie runder Norwich-keeper Mark Bunn, der begår straffespark. Men QPR brænder den oplaget chance for at score det afgørende mål. (Foto: PA/Dominic Lipinski)
Jamie Mackie runder Norwich-keeper Mark Bunn, der begår straffespark. Men QPR brænder den oplaget chance for at score det afgørende mål. (Foto: PA/Dominic Lipinski)

Bundproppen i Premier League havde alle muligheder for at vinde lørdagens hjemmekamp mod Norwich, men Queens Park Rangers sjuskede foran mål og spillede kun 0-0.

Det eneste, som London-holdet kan glæde sig over, er, at klubben har gang i en fin stime med fem ligakampe i træk uden nederlag.

I de fem kampe er det dog kun blevet til én sejr, og derfor er QPR også fortsat nederst i tabellen, når denne weekends kampe er færdigspillet.

Læs også:

Se også: Sådan klarede Premier League-klubberne transfervinduet

Efter en lille times spil fik QPR's marokkanske stjerne Adel Taarabt ellers chancen på et straffespark, men offensivspilleren svigtede.

Taarabts skud blev reddet af Norwich-keeper Mark Bunn. Godt for Bunn i øvrigt, for han begik selv straffesparket.

QPR havde mange andre muligheder for at score, men skarpheden svigtede nok engang hos bundholdet.

Efter 25 kampe er klubben noteret for blot to sejre, og det er kun blevet til 18 scorede mål.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere