Aston Villa-stjerne: Skulle være lorte-bolddreng

Aston Villas Mattew Lowton afslører, at han i sin ungdomstid i Sheffield United blev oplært som en usportslig bolddreng af klubbens manager

Matthew Lowton har tur i den som Aston Villa-spiller. Det havde han også som bolddreng i Sheffield United, hvor han af klubbens manager blev oplært i at bruge ufine tricks for at tirre modstanderne. (Foto: Newsteam)
Matthew Lowton har tur i den som Aston Villa-spiller. Det havde han også som bolddreng i Sheffield United, hvor han af klubbens manager blev oplært i at bruge ufine tricks for at tirre modstanderne. (Foto: Newsteam)

Det kan godt være, at Michael Laudrup tager afstand fra påstanden om, at bolddrengene i Swansea skulle være instrueret i at trække tiden, når det gavner holdet. Men sådan foregår det vidt og bredt i engelsk fodbold. Det har Glenn Hoddle med manager-erfaring fra blandt andet Chelsea og Tottenham forklaret - og det står en nuværende Aston Villa-spiller frem og fortæller.

Til den engelske avis The Sun beretter Mattew Lowton nemlig, at han i sin tid som ungdomsspiller i Sheffield United også agerede bolddreng - og at klubbens legendariske manager Neil Warnock instruerede dem i, hvordan de skulle bære sig usportsligt an, når det var til holdets fordel.

- Vi blev trænet i at benytte ufine metoder for at hjælpe holdet. Det var en del af vores oplæring under Warnock.

Læs også:

Se også: Fodboldlegende: Bolddrengene var instrueret

- Han ville have os til at studere førsteholdet og få en fornemmelse af, hvordan tingene blev gjort på det niveau. Han lagde endda taktik for os bolddrenge. Han regnede med, at vi havde en vigtig rolle, når de store hold kom til Bramall Lane.

- Han lærte os, hvornå vi skulle kaste bolden hurtigt tilbage - og hvornår vi ikke skulle, siger Mattew Lowton.

Læs også:

Se også: Barton: Hazard sparkede ikke hårdt nok

Villa-spilleren husker, at han engang forsøgte at psyke de mægtige Liverpool-spillere, da de i 2006 var på besøg i Sheffield.

- United førte med et mål, efter at Rob Hulse scorede, men Steven Gerrard fik et kontroversielt straffespark, da han faldt i feltet.

- Der var efterfølgende en del ballade om, hvorvidt han filmede, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at vente med at give Liverpool bolden tilbage.

- Men det endte med, at Robbie Fowler scorede på straffesparket, og Liverpool fik 1-1, siger Lowton.

0 kommentarer
Vis kommentarer