Laudrup-stjerne på jagt efter hjemløse

Angel Rangel brugte sin aften på at finde hjemløse i Swansea - for at dele mad ud på årets koldeste dag

Angel Rangel kørte rundt med mad til hjemløse i Swansea. (Foto: PA)
Angel Rangel kørte rundt med mad til hjemløse i Swansea. (Foto: PA)

Det er ikke kun i Danmark, at kulden har sat ind for alvor. Også på de britiske øer har vinteren budt på hård frost de seneste dage, og i Wales var det i går årets hidtil koldeste dag.

Den aften brugte en af Michael Laudrups stjerner i Swansea noget anderledes end de fleste andre velbetalte fodboldstjerner. Rangel kørte nemlig rundt på gaderne i Swansea og ledte efter hjemløse.

Det hele tog sin start, da han sent i aftes sad på en lokal sandwichbar og fik sig en sandwich sammen med sine kone. Da butikken nærmede sig lukketid, hørte Angel Rangel de ansatte tale om, at de skulle til at smide de u-solgte sandwiches ud. Det brød fodboldspilleren sig ikke om at høre.

Læs også:

Se også: Laudrup bekræfter: Bud på bomber

- Vi hørte, at de skulle til at smide flere poser med sandwiches ud, og så spurgte min kone Nikki, der er en meget omsorgsfuld person, om vi ikke kunne få dem til de hjemløse.

- Det kunne vi godt, og så kørte vi rundt i Swansea i over en time, men vi kunne ikke finde nogen hjemløse. Det var så koldt, og der var meget sne, sagde Rangel til CNN.

Se mere:

Se også: Laudrup i spil til Chelsea-job

Angel og Nikki gav dog ikke op, så de smed en besked op på det sociale medie Twitter, hvor de spurgte, om nogen vidste, hvor man kunne finde de hjemløse i Swansea.

- Vi blev derefter guidet hen til et lokalt, frivilligt herberg, der hjælper de hjemløse.

- De var selvfølgelig taknemmelige og efter at have talt med en af de frivillige hjælpere, blev vi enige om, at det er noget, vil vil gøre på regelmæssig basis, sagde Rangel, og 'truede' med selv at lave mad fremover.

- Det er jo ikke sikkert, at vi er så heldige med sandwiches fremover, men så må jeg bare lave nogle af mine specielle, spanske omeletter.

Se Angel Rangels tweets herunder.



<noscript>[ <a href="//storify.com/KasJuu/swansea-stjerne-deler-mad-ud-til-hjeml-se" target="_blank">View the story "Swansea-stjerne deler mad ud til hjemløse" on Storify</a>]</noscript></p><br /><br />

0 kommentarer
Vis kommentarer