Laudrup trods 2-0-føring: Vi er ikke favoritter

Swansea kommer på en svær opgave, når holdet skal holde 2-0-føringen mod Chelsea, mener Michael Laudrup

Michael Laudrup insisterer på, at Chelsea er favorit til at slå sig videre til Wembley. (Foto: AP)
Michael Laudrup insisterer på, at Chelsea er favorit til at slå sig videre til Wembley. (Foto: AP)

Selv om Swansea imponerede med en 2-0-sejr på udebane over Chelsea i den første semifinale i den engelske Liga Cup, vil manager Michael Laudrup ikke høre tale om, at hans hold er favorit til at nå finalen på Wembley.

Det walisiske mandskab skal ellers blot undgå at tabe med mere end et mål i returkampen i Swansea, men Laudrup advarer mod at tage noget for givet.

- Jeg synes ikke, vi er favoritter. Vi er helt klar over, hvad Chelsea kan præstere, og vi vidste, da der blev trukket lod, at vi stod over for en mere end vanskelig opgave, siger Michael Laudrup til Swanseas hjemmeside.

Se også:

Se også: Van Persie stor-roser Laudrup

Hvis alt går, som danskeren håber i onsdagens kamp mod Champions League-vinderne, er Swansea klar til finalen på Wembley.

Det vil i givet fald være klubbens første store finale nogensinde.

- Vi er ikke en klub, der er vant til at spille den slags kampe, så vi vil gøre alt, hvad vi kan for at nå finalen, og det ville være en fantastisk præstation.

- Selvfølgelig har vi en bedre chance nu, end vi havde før den første kamp, og alt, hvad jeg ønskede, var at have en realistisk chance for at nå finalen, når vi skulle spille returkampen - og det har vi absolut, mener Michael Laudrup.

Se også:

Se også: Laudrup i spil til Chelsea-job

0 kommentarer
Vis kommentarer