Lindegaard holdt buret rent i pokalsejr

Manchester United var ikke overbevisende, men hev alligevel en 1-0-sejr hjem i FA Cup-kampen mod West Ham

Anders Lindegaard fik en efterhånden sjælden kamp for Manchester United, og han holdt såmænd buret rent i FA Cup-sejren over West Ham. (Foto: Corbis)
Anders Lindegaard fik en efterhånden sjælden kamp for Manchester United, og han holdt såmænd buret rent i FA Cup-sejren over West Ham. (Foto: Corbis)

Manchester United er videre til FA Cup'ens fjerde runde efter en 1-0-sejr over West Ham, hvor danske Anders Lindegaard sørgede for at holde buret rent.

Uden at spille specielt prangende gjorde United lige præcis det, der skulle til for at besejre West Ham og ikke meget andet.

Fraværet af topscorer Robin van Persie, der fik en hviledag, så ud til at hæmme hjemmeholdet, der spillede med Javier Hernández og Wayne Rooney som angrebsduo i stedet.

Læs også:

Se også: Ny grinagtig Manchester United-sponsor

Og netop Rooney gav hjemmeholdet en fin start, da han satte foden på Hernandez' indlæg allerede i det niende spilleminut.

Siden kunne han være blevet dobbelt målscorer, hvis ikke han havde sendt et straffespark langt over mål.

Hernandez havde desuden også bolden i nettet i slutminutterne, men målet blev underkendt på grund af offside.

Manchester United møder i fjerde runde Fulham. Der er 32 hold tilbage i turneringen.

0 kommentarer
Vis kommentarer